Spareribs. Ribye. Asparges. Koteletter. Altsammen perfekt til grillen. Grillsæsonen er nemlig over os, og det giver samtidig den perfekte anledning til vin i glasset. Men hvad passer til grillmad? Her får du de 5 bedste vin til grill.
De 5 bedste vin til grillmad
Hvad passer til en god bøf på grillen? Hvad passer til fisk på grillen? Eller hvad skal jeg drikke til grillede asparges og grøntsager? Det er spørgsmål, vi ofte får på denne tid af året. Og det er gode spørgsmål, fordi der et hav af muligheder, og det er ikke helt ligegyldigt, hvilken du vælger. Ikke desto mindre gør det kun beslutningen svære. Derfor har vi samlet 5 af de bedste vin, du kan vælge til grill. Og du kan læse dem lige her. Hæng på.
1. Merf Cabernet
Vi starter listen over de 5 bedste til grill med en personlig favorit. Merf er indbegrebet af god vin til grill (til alle dage faktisk). Det er den fordi, den er en nydeligt afbalanceret og utrolig imødekommende vin. I både duft og smag giver den sommerlige påmindelser om brombær og solbær med underliggende noter af flødekaramel og grønne urter. Smagen er både bred og lang, omspundet af silkebløde tanniner, der giver vinen en rank struktur. Det gør den til en fortræffelig ledsager til både spareribs og bøffen på grillen.
Drue: Cabernet Sauvignon
Land: USA
Pris: 179,00 kr.
Find den her
2. LAN Reserva
Vi bevæger os nu fra USA til Rioja i Spanien. Og vi bevæger os ikke til hvilket som helst vinhus i Rioja. Denne vin kommer nemlig fra Bodegas Lan, som i dag er et af de mest dynamiske vinerier i Rioja DOC området og er nok det vineri, der inden for de seneste år har modtaget flest medaljer, anerkendelser og flotte anmeldelser fra vineksperter i såvel ind- som udland.
LAN Reserva er hovedsageligt produceret af Tempranillo-druer samt lidt Graciano og Mazuelo, der er dyrket i Rioja-området i Spanien. Vinen har været lagret 18 måneder på amerikanske og franske egetræsfade og derefter 21 måneder på flasken før frigivelsen. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men den er god nok. Og slutresultatet giver en flot rødvin med intens granatrød farve og en frugtig og elegant duft af brombær, blommer og kirsebær samt noter af vanilje, lakrids og krydderier. Fyldig, saftig og fløjlsblød smag samt en blid og behagelig eftersmag. Endnu et fremragende bud til kød på grillen.
Drue: Tempranillo
Land: Spanien
Pris: 159,00
Find den her
3. Kendall Jackson Chardonnay
Grill er ikke ensbetydende med, at der skal være rødvin i glasset. Hvidvine udgør også et aldeles godt match til grillmad. Derfor er vi taget tilbage til USA, men denne gang er der Chardonnay fra Kendall Jackson i glasset. Kendall Jackson er kendt for at lave en af de bedste Amerikanske vine på Charodnnay. Deres Vintners Reserve Chardonnay er stoltheden og er kendt for sin utrolig frugtrige karakter der samtidig bærer præg af at den er gæret i kontakt med gærccellerne og har fadlagring. Disse metoder giver vinen utrolige karakterer af smør, honning, tropiske frugter og vanilje. Så skal du have grillede grøntsager eller fisk og skalddyr på grillen, er Kendall Jackson Chardonnay dit sikre valg.
Drue: Chardonnay
Land: USA
Pris: 159,00 kr
Find den her
4. Sartori Regolo Valpolicella Ripasso
En folkefavorit. Ripasso er en af de vine, som med stor garanti falder i de fleste danskeres smag, og netop denne Ripasso er ingen undtagelse. Den har den saft og kraft som en hvilken som helst anden Ripasso, men med en yderst frisk og delikat kant. Det gør den virkelig god til retter med vildt på grillen. Og den vedvarende note af kirsebær, gør denne vin uimodståelig til sommeren.
Drue: Corvina, Corvinone, Rondinella
Land: Italien
Pris: 169,00 kr.
Find den her
5. Saint Esprit Delas Cote du Rhone
Den sidste grill-vin i denne omgang kommer fra ingen ringere end Maison Delas Frères, som er en del af Rhône-distriktets fornemste vinehuse. Saint Esprit Delas Cote du Rhone kaster i den grad tankerne på sommer med sine noter af solbær, brombær og violer. Det gør den eminent til rødt kød på grillen denne sommer.
Drue: Syrah og Grenache
Land: Frankrig
Pris: 129,00 kr.
Find den her