Tempranillo har sin højborg på den Iberiske halvø, hvor druen især forbindes med de ikoniske distrikter DOCa Rioja og DO Ribera del Duero. Her får den indflydelse fra både Atlanterhavets kølighed, kontinentalklimaet med iskolde vintre og svende varme somre og selvfølgelig middelhavskystens tørke i vækstsæsonen.
Tempranillo elsker sol og hader vind. Den stortrives i områder, hvor der ydermere er varmt om dagen og mere køligt om natten. Druen er tilmed tykskallet, hvilket kræver megen sollys for tilstrækkelig modning. Tempranillo modner tidligt, og den kortere vækstsæson gør, at den kan tåle det ofte barske klima i højderne i eksempelvis Rioja og Ribera del Duero.
Tempranillo har egentlig mange udtryk, og det er nok nemmere at udpege forskelle end ligheder, men jeg vil nu alligevel forsøge at generalisere og beskrive, hvordan druen for mig dufter og smager af sig selv.
Det tykke skind og modningen medfører en mørk, frugtmoden og syre- og tanninrig vin, som jeg kender på primære aromaer af blandt andet kirsebær, brombær, modne jordbær, soltørrede tomater, tobak, dild og krydderurter. Derudover går Tempranillo og fadlagring hånd i hånd, og derfor spiller de sekundære aromaer en markant rolle. I duft og smag dominerer vanilje, chokolade, tobak og kaffe. Tanninerne, syren og fadlagringen gør vinen oplagt til aldring. Derfor kommer vi heller ikke uden om tertiære aromaer af skovbund og læder. Men lad os kigge nærmere på det berømte og berygtede fad.
Rioja eller Ribera del Duero?
I Rioja og Ribera del Duero er Tempranillo næsten altid fadlagret.
I Rioja skelner man mellem traditionalister og modernister. Den traditionelle tilgang fordrer længere tids lagring på amerikansk eg. Derimod kræver den mere moderne stil, at der anvendes en blanding af franske og amerikanske. I Ribera del Duero bruges der oftest fransk eg.
Sammenligner man Rioja og Ribera del Duero med hinanden producerer førstnævnte ofte lysere, mere elegante vine med masser af fadindflydelse. Der er saft, moden frugt og i baggrunden findes et hav af komplekse fadnoter. Amerikanske fade er næsten synonym med Rioja. Duften kan karakteriseres af f.eks. kokos, dild, vanilje og cigarkasse. Vinene fra Rioja er berømt for at kunne ligge i kælderen i flere årtier på grund af den lange fadlagring på barriques. Smagen vil med tiden udvikle sig og bevæge sig fra den friske frugt til mere krydrede jordnoter.
I Ribera Del Duero bruges primært franske fade. Vinene har derfor ofte en mere ekspressiv frugtsmag og et krydret islæt, som fornøjer de fleste. Men smagen afrundes stadig med bløde tanniner, og vanilje-, kakao- og kaffenoter præger oplevelsen uden at dominere fuldstændig. Ribera del Duero er vin til de entusiaster, der elsker mere kraftige, frugtige og krydrede vine med masser af smag. Ligesom Rioja egner Ribera del Duero sig også glimrende til fadlagring og har et enormt lagringspotentiale.
Fad, fad og atter fad
I Spanien bruges et klassifikationssystem, der angiver hvor længe vinen har lagret på henholdsvis fad og flaske. Systemet strækker sig fra Crianza til Gran Reserva, og kategorierne er for Rioja og Ribera del Duero:
Rødvin i Rioja
Crianza: 2 år (1 år på fad)
Reserva: 3 år (1 år på fad, 6 mdr. på flaske)
Gran Reserva: 5 år (2 år på fad, 2 år på flaske)
Rødvin i Ribera del Duero
Crianza: 2 år (1 år på fad)
Reserva: 3 år (1 år på fad)
Gran Reserva: 5 (2 år på fad)
Kær drue har mange navne
Tempranillo har et væld af synonymer, og jeg kan bare nævne nogle stykker her. I Toro kaldes den Tinto de Torro. I Ribera del Duero går den under navnet Tinto Fino eller Tinta del Pais. I Cataloien kaldes den Ull de Lebre. I La Mancha hedder den Cencibel. I Portugal kender man den som Tinta Roriz eller Aragonez.
