Druens oprindelse
Pinot Noir er en ædel og ældgammel druesort, der menes at stamme helt tilbage fra romertidens Bourgogne. Allerede i middelalderen nåede sorten guddommelig status, da kirken og adlen dyrkede den på udvalgt jord. Faktisk blev vin på Pinot Noir i flere hundrede år produceret af franske munke i Bourgogne. Disse hævdede, at kvaliteten af vinen skulle være Gud værdig, da druen var så følsom. Det var faktisk også dem der påbegyndte klassificeringen af Pinot Noir-marker. Med så lang en historie bag sig, kommer det ikke som en overraskelse, at Pinot Noir anses for at være en af de tre stamfædre til de druesorter, vi har i dag. Genetiske undersøgelser har blandt andet påvist, at Pinot Noir er forfader til druer som Syrah og Gamay. Vi har på mange måder med en sand verdensstjerne at gøre. Det vidner en titel som verdens niende mest plantede druesort om.
Hvad ser øjet?
Forenklet kan man sige, at Pinot Noir er Cabernet Sauvignons diametrale modsætning. Pinot Noir-druens skind indeholder en lav mængde af antocyaniner, som er farvestofferne i drueskallen. Derfor er vinene fremstillet på netop denne sort altid lyse og har af samme grund et lavt indhold af tannin. Viskositeten er nærmest tæt på vand, men den er på ingen måde pjasket eller tynd som en tarvelig saft fra cafeteriet. Tværtimod er det imponerende, hvad den transparente vin kan tilbyde. Ja, man fristes til at hævde, at Pinot Noir er lige til at se igennem i mere end en forstand.
Hvad dufter næsen?
For mig er Pinot Noir i særdeleshed en druesort for lugtesansen. I de fleste tilfælde står druesorten bag de der helt særlige vine, hvor du bare kan dufte og dufte til vinen i glasset og nærmest frygte, om smagen lever op hertil. Ja, Pinot Noir er i høj grad en duftevin. Intensiteten er høj og præges af røde bær som jordbær, hindbær og skovbær. Desuden forbindes den ofte med noter af svampe, og også cedertræ, vanilje, stald, urter og kælder bruges som aromaeksempler. Lader man Pinot Noir lagre på flaske opnår vinen med tiden et fuldstændigt, eminent skovbundsagtigt præg.
Hvad smager munden?
Sammen med den behagelige aroma er det syren og elegancen, der driver smagsoplevelsen af Pinot Noir. På tungen kan Pinot Noir virke nærmest sensuel med sin smagsintensitet, frugtsødme og aromatiske toner af røde frugter og skovens svampe. Men Pinot Noir har altid en udtalt syre over sig, der for mig adskiller den fra mange andre gode, blå druesorter. Et andet kendetegn kan være alkoholniveauet, der næsten altid strækker sig fra over middel til høj afhængig af geografi og/eller producent. Pinot Noir har bare en helt særlig finesse over sig, og den karakteristiske mangel på tannin gør druen fin og sart og placerer den som en forførende, feminin drue blandt alle de andre, men den er bestemt ikke uden vægt, fylde og krop.
Hvor vokser den?
Verden over eksperimenteres der med den nænsomme Pinot Noir. Men druesorten er sart, skrøbelig og modner tidligt. Den springer tidligt ud og er derfor meget modtagelig for forårsfrost - til stor frustration hos vinproducenten. Planten kan ikke tåle at stå for lavt og køligt, men den kan heller ikke klare al for megen sol og tørke, for så provokeres den tidlige modning til overmodning. Med andre ord er Pinot Noir krævende hvad angår vinbonde, vinmager og ikke mindst vinmark. Den skal have optimale jordbunds- og klimaforhold for at blive til noget stort. Den har det allerbedst i kalkholdig jord i et relativt køligt klima. Sådanne findes flere steder på kloden, og Pinot Noir kan aldrig skjule, hvor den kommer fra. Druen spejler tydeligt sit terroir og afslører nådesløst geografi, klimaforhold og producentens beslutninger.
Dem fra Bourgogne
Man skal unægtelig til Bourgogne for at finde de fineste eksemplarer på Pinot Noir. Bourgogne er simpelthen Pinot Noirs højborg, og distriktet står i dag for verdens bedste, mest berømte og mest kostbare vine. Til trods for at Bourgogne egentlig er et ret lille distrikt, udtrykker Pinot Noir sig også her meget forskellig fra mark til mark. Det er det, der gør Bourgogne helt speciel. Da jeg til en bourgognesmagning engang helt duperet roste producenten for vinens evne til at udtrykke Pinot Noir, blev jeg nærmest irettesat. For ifølge vinmageren den aften udtrykker Bourgognevine ikke sin drue men udelukkende sit sted - terroir. Og det har jeg aldrig glemt. Det er en uforlignelig, fysisk fryd at smage på vellavet og vellykket rød Bourgogne. Når det er allerbedst som Chassagne-Montrachet, Gevrey-Chambertin eller Pommard bliver smagsoplevelsen magisk og sjælden. Det er måske grunden til, at verdens mest ambitiøse vinproducenter kaster sig ud i kunsten at fremstille vin på denne drue. Derfor er Pinot Noir også til stede i næsten alle af verdens vinregioner undtagen de allervarmeste steder, hvor den alt for let kan blive til kvalmende syltetøj.
De amerikanske
De amerikanske eksemplarer viser igen og igen ekstrem høj kvalitet, og Pinot Noir stortrives blandt andet i Californien, Washington State og Oregon. Druerne får mere sol og mere lys og bliver mere opulente i smagen. Syren bliver mindre. Alkoholen bliver højere og kan nærme sig hele 15 %. Frugtintensiteten får fuldt smadder, og bærerne i næse og mund drysses nu næsten med sukker. Producenterne i den amrikanske, nye verden har virkelig store ambitioner med Pinot Noir og har haft det siden slutningen af 80’erne, hvor glimrende vine dukkede op i områder, der nyder godt af Stillehavets påvirkning.
Den amerikanske vinfilm Sideways fra 2004 tilskrives ofte druens enorme popularitet i specielt USA. Den famøse replik “Jeg drikker ikke noget fucking Merlot” slog Merlot-vinene tilbage, mens vine på Pinot Noir oplevede den såkaldte Sidewayseffekt. Filmens sande stjerne, Pinot Noir, oplevede en exceptionel stigning i salg og popularitet i USA.
Den taler chilensk og argentinsk
Store dele af Sydamerika er simpelthen for varme til vellykket Pinot Noir, men der findes meget fine udgaver af vine på druesorten fra vinregioner som Maule og Anconcagua Costa tæt på Stillehavet i Chile. I Argentina er det mere vanskeligt at finde velegnet terræn at dyrke Pinot Noir, men kommer man op i højderne i Patagonien, kan også argentinerne lave fantastisk vin på den skrøbelig sort.
De sydafrikanske
På den anden side af Atlanten i Sydafrika har man også fået lokket overbevisende burgundisk smag ud af Pinot Noir. Især en producent er svær at komme udenom: Hamilton Russel har bragt sydafrikanerne ind på den store Pinot Noir-bane med deres speciale i at producere meget individuelle og terroirprægede vine fra Hemel-en-Aarde Valley.
Dem helt fra New Zealand
New Zealandsk Pinot Noir kan for mig også måle sig med de store stjerner i det franske – om end stilen er en anden. De bedste resultater på Pinot Noir ses i Marlborough, Martinborough og Central Otago, som da også er vinsteder, der i den grad har satset deres rødvinslykke på Pinot Noir. Det kølige klima giver vinene den burgundiske, friske syre og det delikate jordbundspræg, mens de mange soltimer tilføjer mere moden frugt til aromabilledet. For mig repræsenterer de rige, komplekse og robuste varianter fra New Zealand det bedste af begge verdner.
Det er en tysker
I Tyskland kendes druen under navnet Spätburgunder. Her stammer vinene fra stokke, der står mere nordligt, vådt og køligt, og det giver helt naturligt mere friske og syrestyrede udgaver af Pinot Noir. Især vinene fra Baden, Pfalz og Ahr er bestemt besøg værd.
De italienske
Pinot Noir hedder Pinot Nero i Italien, hvor især Lombardiet og Trentino-Alto Adige har sat druen på støvlelandets landkort. Her får druen mere sol og varme, hvilket giver smagen en helt anden modenhedsgrad end versionerne fra Bourgogne. Man kan finde exceptionelle Pinot Noir-vine fra det italienske, der byder på dejlig aroma af vilde bær, ribs og granatæble. Vinene kan næsten få et forførende krydret strejf af peber.
Og dem fra Champagne
I Champagne spiller Pinot Noir også en meget stor rolle. Sammen med Chardonnay og Pinot Meunier udgør den fundamentet for klodens fineste mousserende vine. Her i det nordlige Frankrig får druen en markant anderledes smag af friske, meget syrlige æbler. Desuden giver den traditionelle champagnemetode vinene en dejlig smag af brioche og gær. Mærkatet Blanc de Noirs fortæller, at Champagnen udelukkende er levet på blå sorter.
Man kommer vidt omkring, når man dykker ned i Pinot Noirs historie, geografi og smagsforskelle, men helt til bunds kommer man nok aldrig. Vigtigst er da også at stifte bekendtskab med den ædle druesort, der med sin lethed, frugtsødme og mangel på tanniner for mange vinentusiaster er den første rigtige kærlighed. Pinot Noir fylder meget. Både hvad angår hektar og varianter. Heldigvis er jeg slet ikke færdig med at udforske feltet, for Pinot Noir bliver jeg aldrig træt af.
Kilder:
Jancis Robinson: Druer og vin (2022)
Frank, Søren: Vinen til maden (2022)
Landin & Langdahl: Vin for begyndere (2022)
https://www.kjaersommerfeldt.dk/blog/druer/rundt-om-pinot-noir/
https://winefolly.com/grapes/pinot-noir/
