1. Diversitetens vinregion
Vindistriktet Rhône ligger i det sydøstlige Frankrig omkring floden af samme navn. Rhônedalen strækker sig helt fra Lyon i nord til Avignon i syd, og vindyrkningsområdet er enormt. Men sit ca. 71.000 hektar store vinareal svarer regionen til 2/3 af Bordeaux. Næstefter Bordeaux er Rhône da også den vinregion, der producerer mest AOP vin. Omtrent 380 millioner flasker kommer på markedet hvert år: Ca. 95 % er rød eller rosé, mens de resterende ca. 5 % udgør hvidvin. Rhônedalen er et ret unikt sted og et glimrende eksempel på, hvor stor en rolle klima og geografi spiller, når der skal fremstilles vin. Rhônefloden er mere end 800 km. lang, hvorfor der er stor forskel på vinene fra nord og syd. Regionen er egentlig ikke officielt opdelt og det fremgår heller ikke af etiketten, om vinene er fra nord eller syd. Men det giver bestemt mening at dykke ned i Rhône ved at adskille nord og syd. For hver har vidt forskellig geografi, klima, jordbund og druesorter, men har én ting til fælles: Rhônefloden.
2. Mistralvindens effekter
Mistralvinden er en kølig vind, som blæser vest for Alperne gennem hele Rhônedalen. Mistralen dannes når kold nordenvind blæser ned over Tyskland og nærmest sluses ned gennem dalen i Rhône og vugger vinmarkerne med både aflastende og afkølende vind. I Nordrhône hersker et mildt kontinentalt klima med varme somre, kolde vintre og nedbør hele året rundt. Her ventilerer mistralvinden og forhindrer større fugtproblemer for vinplanten. I Sydrhône udvides dalen, og her dominerer et varmere middelhavsklima. Somrene er lange og varme, og vintrene er milde. Nedbørsmængden er mindre end i nord, og derfor er mistralvinden en afgørende faktor med sin nedkølende vind. På den måde leverer vind og vejr optimale betingelser for vindyrkning i Rhônedalen. Men der er altså stor forskel på, hvilke druesorter, der trives i nord og syd.
3. Et stort univers af druesorter
Nordrhône er mindst og står kun for 5 % af totalproduktionen. Det køligere klima giver optimale forhold for den blå drue Syrah og de grønne sorter Viognier, Roussanne og Marsanne. Af den grund er rødvinene fra nord typisk enkeltsortsvine på netop Syrah. For det her er Syrahs ubestridte fødested, og mange vinelskere er enige om, at den når sit højdepunkt her: fyldig, velsmagende og elegant. Hvidvinene laves på Viognier og/eller Roussane og Marsanne.
Sydrhône repræsenterer regionens enorme volume, og vinene fra syd fylder hele 95 % af totalproduktionen. I modsætning til nord huser det varmere klima i syd mere alsidighed med forskellige vintyper, stilarter og druesorter. De vigtigste blår druer er Grenache Noir, Syrah, Mourvedre og Cinsault, og typisk er vinene et blend heraf. Af de vigtigste grønne druesorter kan nævnes Grenache Blanc, Clairette, Bourboulanc, Roussane og Picpoul.
4. Klassificeringer på tværs
For bedre at forstå kvaliteten og diversiteten af Rhône, er det vigtigt at kende til deres klassificering. Alle vine fra Rhône er opdelt i fire niveauer. Hver af disse repræsenterer en stigende grad af kvalitet og giver forbrugeren en god idé om, hvad man kan forvente af smagsoplevelsen. Hvis man altså kan forstå etiketten. Første niveau er Côtes du Rhône, hvilket repræsenterer halvdelen Rhônes totalproduktion. Her findes både rød- og hvidvine. Andet niveau er Côtes du Rhône Villages, hvilket er begrænset til 95 udvalgte kommuner i regionen. Alle beliggende i Sydrhône. Tredje og næsthøjeste niveau følger op med Côtes du Rhone Villages + stednavn, hvilket er begrænset til 57 kommuner og 22 byer, der har lov til at optræde med navn på vinens etikette. Det højeste niveau af Rhônevin betegnes cru. Der findes i alt 18 fordelt med 8 i Nordrhône og 10 i Sydrhône. De otte ”cru” appellationer i Nordrhône er Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Josepf, Côte Rotie, Cornas, Condrieu, Chateau-Grillet og Saint-Peray. Cote Rotie og Cornas er kun rødvinsappellationer, og Condrieu, Chateau-Grillet og Saint-Peray er udelukkende hvidvinsappellationer. I Sydrhône findes følgende ni ”cru” appellationer: Chateauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras, Lirac, Laudun, Cairanne, Beaumes-de-Venise, Vinsorbes, Rasteau og Tavel. Beaumes-de-Venise, Vinsorbes og Rasteau er udelukkende rødvinsappellationer, og Tavel består kun af rosé.
5. De store navne
Rhônedalen er hjemsted for nogle af Frankrigs mest berømte vinnavne. Bredest kendt er vel nok appellationen Chateauneuf-du-Pape i Sydrhône. Det er det varmeste og tørreste sted i hele Rhône, kendt for sine store rullesten og kirkelige historie. Rødvinsproduktionen udgør størstedelen, hvor vinene må laves på hele 13 druesorter. Vinene er kendetegnet ved høj kvalitet, intensitet og et enormt lagringspotentiale. Hermitage og Cote Rotie er de mest berømte navne i Nordrhône. Her produceres også rødvin af ekstrem høj kvalitet, men her er vinene fremstillet på ren Syrah, hvor der må tilsættes op til 20 % Viognier, Marsanne og Rousanne. Syrah bidrager med en genkendelig syre og tannin i den høje ende af spektret og et højere alkoholniveau. Det er mørke, intense, fyldige og lagringsværdige vine. Handler det om Rhônedalens hvidvine, er det svært at komme udenom bare 165 hektar store Condrieu i Nordrhône, der står for fuldstændigt fremragende hvidvine på 100 % Viognier. Resultatet er en blød, cremet og aromatisk vin uden sammenligning.
Kilder:
Johnson, Hugh & Robinson, Jancis (2020): World atlas of wine.
Lindhardt og Ringhof. https://winefolly.com/deep-dive/cotes-du-rhone-wine-with-maps/ (Sidst tilgået den 25.2.2025)
https://eriksorensenvin.dk/blog/dinguidetilrhone?srsltid=AfmBOoq047qPDQn6yTJogNNGvX0eK24JMF0viAFK_JSHeUmrcpI1huc2 (sidst tilgået den 25.2.25)
