Her ser I Carsten fra H.J. Hansen Vin. Salgskonsulent, sommelier og en rigtig kammerat. Han er en af vores mest trofaste mænd i felten, når der skal ny vin på de dahlske hylder.
Han kommer egentlig fra hotel- og restaurationensbranchen, men har i de seneste syv år tjent hos H.J. Hansen Vin. Heldigvis. For det er nemlig altid en fornøjelse at have besøg af Carsten. Han er faglig dygtig og altid behagligt selskab. Var det ikke for ham og resten af det skarpe hold hos H.J. Hansen Vin, kunne vi eksempelvis hverken tilbyde jer Vina Errazuriz, Champagne Deutz, Juve & Camps, Graham’s, 11th Hour, Pierrail eller Antinori. Hvilken butik var vi så?
Selvom Carsten tørner ud på landevejene for H.J. Hansen Vin er han faktisk viborgenser. Vi er stolte af at repræsentere H.J Hansen Vin og Vinspecialisten i den gamle hovedstad, og vi er endnu mere stolte af at kalde Carsten for en meget nær ven af huset. For os er han en lokal helt, der sørger for fantastiske vine og interessante smagninger lige her midt i Viborg. Vi er ganske enkelt ellevilde med ham.
Carsten selv foretrækker alt vin, der er velproduceret og lavet med hjertet. Lige nu er han i sær glad for Domaine Mortiers Cabernet Franc fra Loire.
Når Carsten ikke drikker god vin, tager han på vandreture i USA og følger svigersønnernes håndboldkarrierer. Carsten drømte faktisk selv om et professionelt liv på håndboldbanen, men hvor er vi glade for at han havnede lige her i vores branche. Af hjertet TAK til Carsten, der bare gør det lidt sjovere at være vinhandler.