Chianti: 5 facts fra Toscanas hjerte

Chianti: 5 facts fra Toscanas hjerte

Chianti rummer ca. 7000 hektar vinmarker, eksporterer tusindevis af flasker til hele verden og har mere end 300 års historie bag sig. Derfor er området i Toscana et af Italiens mest populære overhovedet. Men hvilke subzoner, druesorter og betegnelser gemmer der sig egentlig bag DOCG’en? Og er vinene prydet med den sorte hane virkelig de bedste? Det forsøger vi at finde svar på i dette indlæg om fem væsentlige informationer om Chianti.

1. Syv subzoner
Den oprindelige Chianti-zone var en af de første, der blev afgrænset i 1716. I dag udgør hele Chianti én DOCG, men for at afhjælpe forbrugernes forvirring er der oprettet syv subzoner. Altså små delområder. Absolut vigtigst er det ”originale” og historiske Chianti Classico DOCG, der står for en af Italiens fineste vine. Men rundt om denne kerne ligger: Chianti Rufina, Chianti Colli Fiorentini, Chianti Colli Senesi, Chianti Colli Arenti, Chianti Montalbano, Chianti Colline Pisane og Chianti Montespertoli. Vine fremstillet i disse områder kan vælge at bruge navnet på deres subzone eller blot mærkes som Chianti DOCG.

2. Sangiovese er kongen
Alle vine med navnet Chianti har basis i den udbredte druesort, Sangiovese, der af mange anses som Italiens nationale sort (verdens 11 mest udbredte sort). Den kendes på sin tørhed, middelfyldige krop, moderate tanniner og fine syre. Desuden sender aromaerne tankerne mod kirsebær, tomater, balsamico, oregano og kaffe. Ja, en duft og smag af Italien. Ganske enkelt. Det interessante ved Chianti er dog, at andelen af Sangiovese varierer. For Chianti DOCG gælder minimum 70 % Sangiovese, mens det er tilladt at bruge hvide druer (maximum 10 %). For Chianti Classico DOCG skal vinen bestå af mindst 80 % Sangiovese, og hvide druer er forbudt.

De andre alternative druesorter er for Chianti: Canaiolo, Colorino, Trebbiano, Malavasia. 

For Chianti Classico er de primære alternativer: Canaiolo, Colorino, Merlot og Cabernet Sauvignon. 

3. Chianti Classico og klassificeringen
Chianti Classico er den ”almindelige” og typiske unge rødvin, der minimum har fået 12 måneders fadlagring. Et niveau højere oppe finder man Chianti Classico Riserva, som består af udvalgte druer, en totallagring på minimum 24 måneder og et alkoholniveau på minimum 12,5 %. Ydermere er niveauet Chianti Classico Gran Selezione kommet til. Her dyrkes udvalgte druer på den specifikke ejendom, lagres minimum 30 måneder total og har et alkoholniveau på mindst 13 %. 

4. Unitá Geografiche Aggiuntive eller UGA
Chianti består af otte kommuner, og i 2021 kom det også på tale, at Chianti Classico skulle inddeles i mindre geografiske tillægsenheder, som kan hjælpe forbrugerne endnu mere i læsningen af etiketterne. For når Sangiovese dominerer i en sådan grad er det måske netop nødvendigt med geografiske adskillelser, så man som vinentusiast kan finde vej i mangfoldigheden. Det er blevet til 11 nye såkaldte UGA’er, der altså ikke er selvstændige appellationer. Det er dog kun vine fra den særlige kategori, Chianti Classico Gran Selezione, der kan have UGA på etiketten.

5. Den sorte hane
Ricasoli er navnet på verdens (efter sigende) næstældste vinhus beliggende i Toscana. Ophavsmanden, Baron Bettino Ricasoli satte nærmest den oprindelige Chianti på formel. Det gjorde det desværre nemt for producenter uden for Chianti at lave vin efter samme opskrift for at snylte på succesen og berømmelsen. I kampen mod dette blev støvlelandets første producentsammenslutning etableret i 1924 under navnet Gallo Nero, den Sorte Hane. I dag kan vinene fortsat kendes på flaskehalsen med den sorte hane, som er blevet emblemet for de klassiske vine fra Chianti Classico DOCG. Men er vinene med den sorte hane så er de bedste i hele Chianti? Ja, det lader vi være op til dig. 

Kilder: 

Ilkjær, Thomas (2023) “Toscana” i Ryberg, Thomas: Din Vinguide (2023).

Johnson, Hugh & Robinson, Jancis (2020): World atlas of wine. Lindhardt og Ringhof.