Det er uundgåeligt at nævne Beaujolais uden også at komme forbi det famøse Beaujolais Nouveau-fænomen. En begivenhed der hvert eneste år løber af stablen den tredje torsdag i november. Her fejres frigivelsen af årets helt nye vin. En global markedsføring og markering i vinverden, der har kastet både berømmelse og kritik over Beaujolais-området. For nogle er dagen ensbetydende med uhøjtidelig vinglæde, mens det for andre er en opreklameret anledning til at drikke alt for letbenet rødvin. For mig er der noget ganske særligt over Beaujolais Nouveau. Denne ene vin hylder et område, der om nogen står i skyggen af de store franske distrikter. Den let afkølede, helt friske og egentlig simple vin emmer af røde bær og frugter, og smager af traditioner. Hvert år bliver jeg mindet om, at Nouveau er dejligt i sig selv, men at Beaujolais også er så meget mere. Det har de bedste producenter længe bevist med seriøse, dybe vine og vellavede. Hurra for Beaujolais – og alle dets skævheder.
En del af Bourgogne?
Beaujolais strækker sig ca. 55 km fra Maconnais i nord til Lyon i syd. Området er ca. 15 km bredt og dækker mere end 20.000 hektar beplantet med vin. Beaujolais er således kvantitativt et ekstremt vigtigt område i Frankrig, for der produceres store mængder vin her. Faktisk står Beaujolais for at lave mere vin end hele det nordlige Bourgogne tilsammen. Administrativt og geografisk hører området til Bourgogne, hvor det udgør den sydligste del af distriktet. Men når det kommer til klima, terroir og vintyper er Beaujolais altså ret anderledes. Formelt er Beaujolais altså en del af Bourgogne - berettiget på samme måde som Chablis, Cote de Nuits, Cote de Beaune, Cote Chalonnaise og Maconnais. Beaujolais skiller sig imidlertid så meget ud, at det for mange giver mening at betragte det som et område for sig selv. For mig er de to helt uadskillelige.
Granit, Gamay og drikkeglæde
Beaujolais kan beskrives som et bakket landskab med en jordbund præget af især granit. Regionens hjerte banker for én drue og én drue alene: Gamay. En druesort, der her oplever de helt optimale betingelser og dermed leverer vine, der ikke kan produceres andre steder på kloden. Det er saftige rødvine med sprød frugt, lav tannin, medium krop, medium til høj syre og i mange tilfælde en uimodståelig drikkeglæde. Ja, Gamay stortrives i Beaujolais, og det er derfor ikke underligt, at druesorten dominerer omkring 97 % af vinmarkerne.
Metoden: Maceration carbonique
En af de ting, der især er med til at gøre Beaujolais-området unikt, er en ganske særlig måde at lave vin på, som passer perfekt til druen Gamay. Metoden hedder maceration carbonique. Druerne bliver høstet, men i stedet for at blive mast, lægger man hele klaser direkte i en luftæt tank. Trykket fra de øverste druer begynder langsomt at knuse druerne i bunden, så der kommer saft ud. Når saften møder de naturlige gærceller, der sidder på drueskallerne, begynder den at gære. Sukker bliver til alkohol og der dannes CO₂ (kuldioxid), som skubber ilten ud af tanken. Fraværet af ilt gør, at der starter en gæring inde i selve druen. Til sidst springer druerne af sig selv. Efter nogle dages maceration tapper man den fritløbne most og derefter første pres. De to safter blandes og gærer færdig. Metoden resulterer i en pink-lilla, let og tanninfattig rødvin med en særlig aroma af røde hindbær, yoghurt, slik og banan. Metoden bruges primært til Beaujolais Noveau og Beaujolais. For Beaujolais Cru anvendes metoden i en mere moderat, "semi"-form, der sikrer dybde og lagringspotentiale, i modsætning til den rene stil i Nouveau.
Appellationerne
Regionen inddeles i tre niveauer: AOP Beaujolais, AOP Beaujolais-Villages og AOP Cru Beaujolais. AOP Beaujolais er klart den største appellation med alle 96 kommuner repræsenteret og halvdelen af al produceret Beaujolais. Det tæller de letteste, mest lyse og helt frugtige vine. Optræder begrebet ”Superiuer” på etiketten, indeholder vinen minimum 10,5 % alkohol og er ofte en anelse mere koncentreret og mørk. Træder vi et skridt op af rangstigen udgør ca. en fjerdedel af produktionen AOP Beaujolais-Villages. Her må 30 byer tilføje deres navn på etiketten, hvis alle druer vel at mærke kommer fra den pågældende by. Kommer druerne fra mere end en by, sælges vinen blot under appellationen Beaujolais-Villages. Vinene kendes på et dybere udtryk hvad angår farve og karakter. De bedste vine fra områedet sælges som AOP Cru Beaujolais. Vinene fra ti specifikke byer betragtes så distinkte og gode, at de har ret til sin egen appellation. Byens navn vil typisk optræde alene på etiketten, og det kan derfor være svært for nye vinentusiaster at finde vej i klassificeringen, da ordet Beaujolais sjældent er at finde på vinens label.
De 10 søstre
Da der er mest granit i jorden i det nordlige Beaujolais, ligger de 10 cru'er selvsagt her. I daglig tale kalder man dem ”De 10 søstre”. Alle producerer udelukkende rødvine på Gamay. Hver cru har sin egen personlighed. Klima, jordbund, hældning og placering er forskellig fra cru til cru og det samme gælder for de endelige vine. Fællestrækket er, at de alle udviser kompleksitet og stort lagringspotentiale. Ja, her er vi kvantespring fra Nouveau, når det handler om kvalitet.
De 10 cru'er er:
- Saint-Amour (let og frugtig)
- Juliénas (powerfuld og krydret)
- Chénas (floral)
- Moulin-á-vent (mørk og kompleks)
- Fleurie (lys og aromatisk)
- Chiroubles (raffineret og lys)
- Morgon (frisk og kompleks)
- Régnié (ungdommelig og aromatisk)
- Côte de Brouilly (mineralsk)
- Brouilly (varm og frugtig).
Har man endnu ikke stiftet bekendtskab med Cru Beaujolais, er det absolut min anbefaling at gøre det. Her harmonerer frugt og finesse med syre og frugtsødme. Vinene er struktureret og bærer præg af terroir på samme måde som god Pinot Noir. Det er dybde og koncentration på en helt simpel måde. For mig kan en flaske feminin Fleurie eller maskulin Morgon bestemt måle sig med Bourgogne Villages og i flere tilfælde være en mindre bekostelig affære. Det er bare at komme i gang. For hurra for Beaujolais.
Kilder
Hilarie Larson, Wine Folly: https://winefolly.com/deep-dive/beaujolais-wine-region-map/
Jancis Robinson, The Oxford Companion to Wine
