Taylor’s 2017 Vintage Port
Taylor’s 2017 Vintage Port
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Denne årgangsportvin er produceret af traditionelle portugisiske druer, der alle er dyrket i Dourodalen i Portugal.
Portvinen har været lagret 2 år på egetræsfade.
Det er en portvin med flot dyb lilla, næsten sort, farve med et svagt rødt skær. Duften er yderst delikat og intens med noter af violer og friske frugter. Den tiltalende frugtsmag er fyldig og kompleks med et strejf af friske og sprøde bær samt masser af saft og kraft tillige med syre og tanniner, som tyder på et godt henlægningspotentiale. Den lækre smagsoplevelse rundes af med en lang og behagelig eftersmag.
Det er en velstruktureret portvin, som er særdeles velegnet til desserter, chokolade og ost eller som et glas efter et godt måltid mad.
Om Vintage Port siges der, at den er drikkelig efter 4-5 år, men at den først virkelig kan nydes efter 15-20 år.
Pga. det naturlige depôt, der er i Vintage Port, skal man huske at lade flasken stå oprejst i 48 timer, inden man åbner den – på den måde falder bundfaldet til bunds. Derefter bør man forsigtigt dekantere portvinen, således at bundfaldet bliver i flasken. Portvinen er klar til servering 2-3 timer efter dekanteringen – og bør drikkes inden for 24 timer efter åbningen.
Der er kun produceret et begrænset antal flasker (11.500 i alt) af denne skønne portvin, så vent ikke for længe…
Portugal
Land
Douro
Område
Tinta Barroca, Tinta Roriz, Touriga Francesca og Touriga Nacional
Drue
Taylor Fladgate og Yeatman,
Forhandler
20
Alkoholprocent
3/4 ltr
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer