Scotch Universe Whisky - Copernicus ´18 48,7%
Scotch Universe Whisky - Copernicus ´18 48,7%
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Denne single cask whisky fra Blair Athol Distillery, destilleret i 1988 og tappet i 2018 af Scotch Universe, er hele 30 år gammel. Whiskyen er blevet fadlagret på et 1st fill Oloroso Sherry Cask, og er tappet på flaske ved 48.7% cask strength. Det er et mesterligt glas whisky med saft, kraft og masser af alder.
Det smukke destilleri Blair Athol ligger i Pitlochry tæt på Edradour Distillery, og er uden forbindelse med den tilsvarende stavede by, Blair Atholl. Vandet som vælter ned af det 841 meter høje bjerg, Ben Vrackie, bliver brugt til at producere de omkring 2,5 millioner liter whisky årligt, som kommer ud af Blair Athol Distillery. Destilleriet blev grundlagt af Robert Robertson i 1778 under navnet Aldour. I 1825 udvidede han og omdøbte faciliteterne til Blair Athol. Destilleriet har haft en lang tilknytning til Bells Blended Scotch.
I Scotch Universe Whisky-serien kan du opleve håndplukkede whiskyer fra alle regioner i Skotland - nogle røgfyldte og stormfulde som en stjernekollision, og nogle rolige og afbalancerede som den mørke side af månen. Man benytter sig ikke af chill-filtrering eller karamelfarve, og alle aftapninger har et naturligt højt alkoholindhold og er dermed flasket ved fadstyrke. Det som serien specielt udmærker sig ved, er fadlagringen på vinfade. Ofte vil du se aftapninger i serien, som er lagret på tidligere vinfade; fx portvin, sherry, rødvin, men også romfade og whiskyfade. Der er fokus på de specielle tønder, og det er noget af det, som er med til at gøre Scotch Universe Whisky specielt.
Sådan afkoder du Scotch Universe Whisky-etiketterne:
I "koordinaterne" som findes på de forskellige etiketter i Scotch Universe, kan du finde meget brugbar information; alder, niveau af peat, fadtype, destilleri og region. Herunder ses et eksempel og en forklaring på hvordan du afkoder "koordinaterne".
Dahl’s Vinhandel – Samler hele verden med sjæl. Passion? Vi åbner dørene for en hel ny verden af farver, hvor sanserne er i højsædet.
Hos Dahls Vinhandel drives vi hver dag af en stærk passion for det spændende og oplevelsesrige vinunivers.
I latinerkvarteret i Viborgs gamle bydel nær domkirken ligger Vinspecialisten - Dahl’s Vinhandel, indrettet i byens ældste købmandsgård, hvor man har handlet med vin siden 1807.
Butikken fik sit nuværende navn, da købmand Peter Dahl overtog den i 1984. Den atmosfærefyldte butik og den unikke kælder indeholder et alsidigt og varieret udbud af specielle produkter fra alle verdenshjørner og gør ethvert besøg til en spændende oplevelse. Uanset om du søger en velkendt vintype, en unik vin, en speciel kaffe eller chokolade – er der rig mulighed for at finde det hos os.
Med over 30 års erfaring forstår vi at sætte fokus på den gode, professionelle og kvalitetsbevidste service, hvor faglighed og troværdighed har højeste prioritet. Vi giver dig den optimale vejledning, når vin og mad skal kombineres. Medbring gerne et menuforslag og få hjælp til at vælge vine i det ønskede prisniveau – en uvurderlig hjælp til f.eks. bryllup, konfirmation, reception og andre store arrangementer. Og selvfølgelig har du fuld returret på alle uåbnede, kurante flasker…
VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS?
TIlmeld dig vores nyhedsbrev nedenunder og få gode tilbude og unikke invitationer.