Pinot Noir: Èn drue - tre forskellige udtryk
Pinot Noir: Èn drue - tre forskellige udtryk
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Vi byder på 2022 Barda Pinot Noir, 2023 Weingut Bernhart Auf der Grenze og 2022 Domaine Drouhin Cloudline.
Pinot Noir er en af vinverdenens mest fascinerende druesorter. Den giver flotte vine med elegance, lethed, syre og moden frugt. For vinbonden og for vinmageren er den dog ofte vanskelig at tæmme, da den kræver opmærksomhed og nænsomhed. Men når den rammer rigtigt, er den ganske enkelt fantastisk.
I denne kasse sætter vi fokus på Pinot Noir i tre forskellige fortolkninger. Fra frisk og saftig frugt fra Tysklands nordlige breddergrader. Over mere komplekse udtryk fra Patagoniens højdemeter i Argentina. Til mere nuancerede og varmere præg i Oregon-solen i USA. Med ugens tilbud får du altså mulighed for at smage, hvordan klima, terroir og vinmagerens håndværk kan forme den samme drue på vidt forskellige måder.
🍷 2023 Bernhardt Auf der Grenze, Baden, Tyskland
Her er Pinot Noir på en og samme tid seriøs og elegant. Et vinøst udtryk med fin balance mellem rød frugt, syre og struktur. En vin, der viser, hvor raffineret Pinot Noir fra kølige egne kan blive.
🍷 2024 Barda Pinot Noir, Patagonien, Argentina
Frisk, saftig og charmerende med masser af rød frugt og en indbydende mineralitet. En Pinot Noir med mere krop, der bare er let at holde af – med jordbær, kirsebær og en fin krydret undertone.
🍷 2022 Domaine Drouhin Cloudline
Et smukt eksempel på Pinot Noir fra Oregon, hvor køligt klima og masser af sollys giver vinen friskhed, finesse og masser af aromatisk dybde. Silkeblød frugt, krydderi og en elegant finish, der på fineste vis giver vinen et fransk præg.
Tre vine. Én drue. Tre forskellige personligheder.
Kassen er perfekt til dig, der vil udforske Pinot Noir og opleve, hvor meget oprindelse og vinmager kan betyde for den endelige vin.
Smag dig gennem Pinot Noirs mange facetter – og find din favorit.
Dahl’s Vinhandel – Samler hele verden med sjæl. Passion? Vi åbner dørene for en hel ny verden af farver, hvor sanserne er i højsædet.
Hos Dahls Vinhandel drives vi hver dag af en stærk passion for det spændende og oplevelsesrige vinunivers.
I latinerkvarteret i Viborgs gamle bydel nær domkirken ligger Vinspecialisten - Dahl’s Vinhandel, indrettet i byens ældste købmandsgård, hvor man har handlet med vin siden 1807.
Butikken fik sit nuværende navn, da købmand Peter Dahl overtog den i 1984. Den atmosfærefyldte butik og den unikke kælder indeholder et alsidigt og varieret udbud af specielle produkter fra alle verdenshjørner og gør ethvert besøg til en spændende oplevelse. Uanset om du søger en velkendt vintype, en unik vin, en speciel kaffe eller chokolade – er der rig mulighed for at finde det hos os.
Med over 30 års erfaring forstår vi at sætte fokus på den gode, professionelle og kvalitetsbevidste service, hvor faglighed og troværdighed har højeste prioritet. Vi giver dig den optimale vejledning, når vin og mad skal kombineres. Medbring gerne et menuforslag og få hjælp til at vælge vine i det ønskede prisniveau – en uvurderlig hjælp til f.eks. bryllup, konfirmation, reception og andre store arrangementer. Og selvfølgelig har du fuld returret på alle uåbnede, kurante flasker…

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS?
TIlmeld dig vores nyhedsbrev nedenunder og få gode tilbude og unikke invitationer.
