Graham's Single Harvest 1963
Graham's Single Harvest 1963
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
I 1882 blev den unge skotte Andrew James Symington ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men da Graham's i 1970 fik finansielle problemer og behov for en kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe huset. I dag har Symington-familien derfor en meget central position inden for portvin og ejer en række af de bedste huse. I dag er det således fem fætre og kusiner med rødder tilbage til portvinsproduktion og Douro-dalen helt tilbage til 1600-tallet, som varetager produktionen.
Den legendariske vinanmelder Robert Parker havde da også følgende, meget rammende kommentar til Graham's: "The most consistent producer of great port in the post World War Two Era". Graham portvin, som brandet ofte kaldes i folkemunde, har et stort udvalg af lækre portvine at byde på. Hvis du er i tvivl om, hvilken Graham portvin, som du skal vælge, er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice for råd og hjælp. Men hvis du er på jagt efter god portvin, går du aldrig forkert med Graham's - om du er til husets prestigevin, 40 års Old Tawny, eller den fremragende klassiker, The Tawny.
Grahams’ holder fast i, at nogle af portvinene bliver produceret ved den helt traditionelle metode, hvor druerne ligger i åbne, lave kar, de såkaldte lagares, mens medarbejderne træder på druerne med deres bare tæer. Samtidig bruger Graham’s dog, som den første portvinsproducent, mere moderne udgaver af lagares, som fungerer sammen med de traditionelle og giver resultater, som er lige så gode, eller ofte bedre, end de traditionelle.
Dourodalen er måske det mest udfordrende terroir i verden. Områdets bjergrige terræn og stejle dale sikrer en række små mikroklimaer, som hver især er garant for forskelligartede, unikke vine med stor kompleksitet og balance. Temperaturerne i Douro falder til under frysepunktet om vinteren og ligger som regel over 35 grader om sommeren. Det er hårde vilkår, men faktisk er de ideelle til at skabe portvine med stor kraft, kompleksitet og fylde. Store dele af Douro er samtidig meget utilgængelig og vinmarkerne skal nærmest skæres ud af bjergsiderne. I århundreder har man bygget terrasser i mursten på skråningerne, som er så stejle, at der kun lige er plads til én række vinranker. Det er både smukt og unikt – og derfor blev området udnævnt som UNESCO World Heritage Site i 2001.
Graham’s ejer selv fem bjergrige vinmarker i forskelle egne af Dourodalen, alle sammen med bedste klassifikation – dvs. ’A’. For at bevare den oprindelige, vilde flora, er den blevet bevaret næsten uforstyrret – en tilgang, som Graham’s er overbeviste om i sidste ende bidrager til et mere komplekst og smagfuldt udtryk for den enkelte vinmarks terroir.
Portugal
Land
Douro
Område
Tinta Barroca, Tinta Roriz, Touriga Francesca og Touriga Nacional
Drue
Graham And Co
Forhandler
20
Alkoholprocent
3/4 ltr
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer