Deutz Amour de Deutz Champagne Blanc des Blanc 2009
Deutz Amour de Deutz Champagne Blanc des Blanc 2009
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
I duften er der toner af blomster, citrus, hasselnødder, mandler og vanille. Smagen er fyldig, ren og meget præcis med lette undertoner af clementiner og citrus i eftersmagen. En meget stor Champagne!
Deutz & Geldermann er grundlagt af William Deutz og Pierre Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne.
William Deutz og Pierre Geldermann lagde fra starten en linie, hvor kvaliteten var det primære, en linie, der siden er blevet fulgt op af den nuværende direktør André Lallier, oldebarn af William Deutz.
Således har Deutz, siden grundlæggelsen af "Syndicat des Grandes Marques de Champagne" i 1882, været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation bestående af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksuschampagner.
Samtlige vine produceres med største omhu. Alle champagner produceres f.eks. udelukkende af most fra første pres. Huset Deutz nægter at indføre masseproduktionsmetoder, idet man anser dem for uforenelige med det traditionelle håndværk, der er nødvendigt til fremstilling af store champagner.
Med Louis Roederers overtagelse af Maison Deutz i 1993 fik man tilført den nødvendige kapital, der sikrer, at man til stadighed kan lave Champagne af en kvalitet, der retfærdiggør Deutz' position blandt de allerbedste huse i Champagne.
Amour de Deutz er husets prestigechampagne, som kun laves i de absolut bedste årgange. Druerne kommer udelukkende fra 100% Grand Cru marker fordelt på 60% fra Le Mesnil sur Oger, 35% fra Avize og 5% fra Villers Mamery.
Vinifikation
Traditionel med lagring på flaske i 6 år.
Frankrig
Land
Champagne
Område
Chardonnay
Drue
Champagne Deutz
Forhandler
12
Alkoholprocent
3/4 ltr
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer