Chateau Haut Brion 2006 1. Cru Classé - Pessac-Léognan Magnum
Chateau Haut Brion 2006 1. Cru Classé - Pessac-Léognan Magnum
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Årgang 2006: 100 Point af Parker
Château Haut-Brion er ”slotsvinens” vugge. Det var den første Bordeauxvin, der blev solgt under slottets navn. Det sker i slutningen af 1600-tallet, hvor ejeren Arnaud III de Pontac begyndte at bruge slotsnavnet til sin vin, som han havde arbejdet målrettet på at forbedre. Han fik bl.a. bevist, at vinen kunne blive endnu bedre ved fadlagring på helt fyldte fade (for at undgå iltning), og at det var vigtigt at omstikke vinen, således at uønsket bundfald blev frasorteret.
Château Haut-Brion er i dag klassificeret som én af de fem 1. Cru slotte i Médoc’s 1855 klassifikation til trods for at slottet er beliggende i Pessac-Lèognan. Det er en overordentlig interessant vin, og en ligeså interessant historie, der præger slottet og omgivelserne hvor vinen skabes. Jean de Pontac fik i 1525 et lille stykke jord på 5 hektar i medgift. Området, som var beliggende 5 km fra byens centrum, var navngivet Haut-Brion. Hans søn Arnaud arvede slottet, og efter ham tog familien Fumel over. Joseph de Fumel blev, som en række andre slotsejere, henrette under den franske revolution på Place Gambetta i Bordeaux.
Haut-Brions nyere historie startede i 1935, hvor den amerikanske finansmand Clarence Dillon købte slottet. Hans barneban Joan tog over i 1975, og det er i dag hendes søn Robert De Luxembourg, der står i spidsen for vinfirmaet Domaines Clarence Dillon AS, der ejer Château Haut-Brion.
Vinen fra Château Haut-Brion er enestående, og én af de vine, som har det højeste bundniveau og den største ensartethed fra år til år. Selv i meget problematiske årgange er Haut-Brion en oplevelse. Og i store årgange er den uovertræffelig. Selvom den er blid som fløjl som ung, har den altid et enormt lagringspotentiale. Den er inden for de seneste år blevet en investeringsvin på niveau med de øvrige 1. Cru vine.
Frankrig
Land
Bordeaux
Område
Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot
Drue
Château Haut-Brion
Forhandler
Alkoholprocent
1,5 ltr
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer