2020 Garage Wine Co. País 215 Single Ferment
2020 Garage Wine Co. País 215 Single Ferment
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
País – også kendt på Tenerife (og så ellers stort set ingen andre steder i verden) som Listán Prieto – kom til Chile med de spanske missionærer i 1548. Først i 1763 fulgte nutidens chilenske bestseller Cabernet Sauvignon efter, og med denne i øvrigt saftige, let rustikke og herlige sommervin hylder Pilar og Derek País-druens 215 år “BC”, altså ”Before Cabernet”.
Pais er en blå drue med tynd skal og et lavt indhold af farve og som alt for sjældent har fået den kærlighed, den fortjener og for den sags skyld behøver for at turde kigge frem med sin personlighed. Derfor er den stadig langt væk fra den brede vinverdens søgelys, og dét er på sin vis synd... men også lidt fedt, hvis du ligesom os holder afat prøve noget nyt. I hvert fald når det nye leveres af Garage Wine Co.
Denne vin er således lavet på druer fra mere end én vinmark med overvejende granitholdig jord, der så at sige er ”samgæret” på den vilde gær i én og samme tank. Sjældent modnes to marker på samme tidspunkt, og i stedet for at følge traditionen for at vinificere dem for sig, hældes de senest tilkomne druer så op til de tidligere høstede, der allerede er i gang med gæringsprocessen. Dermed forlænges gæringstiden, mens produktionsomkostningerne holdes nede.
Efter gæring tilføjes en dosis af stilkene fra de oprindelige klaser. Derpå hviler vinen én vinter i neutrale egetræsbeholdere inden aftapning.
Aroma og smag
Den færdige vin er lys og i øvrigt yderst poleret for en País uden at den på nogen måde mister sit varietale præg af rød, slikken frugt og let jordede toner - tvært imod! Dette kommer især til udtryk efter lidt tid i flasken (eller karaflen), hvor den initialt også byder på et hint af stald fra den vilde gær.
På tungen er vinen let og livlig med luftige, helt bløde tanniner og en mild frugtsyre, som smukt balancerer den milde frugtsødme.
Chile
Land
Maule Valley
Område
Pais
Drue
Garage Wine Co
Forhandler
Alkoholprocent
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer