Riesling taler tysk. Ja, måske endda moselsk. Det idylliske vindistrikt langs floderne Mosel, Saar og Ruwer er i hvert fald verdens største, sammenhængende område plantet med netop den drue. Smukke, stejle vinmarker og en jordbund fuld af næring og skiffer bygger fundamentet for nogle af verdens fineste hvidvine. Lad os lige se nærmere på det flotte område eller Anbaugebiete, som det hedder i Tyskland.
1. Geografien
Tyskland er vel nok det nordligste land i Europa, hvor man rent faktisk kan producere kvalitetsvin og hovedsageligt hvidvin på grund af det kølige klima. Mosel anses da også som den mest berømte af Tysklands 13 Anbaugebiete, som er officielle vinregioner. Mosel indtager i øvrigt også pladsen som den tredjestørste i forhold til vinproduktion. Der findes seks subregioner i Mosel, der alle repræsenterer forskellige udtryk af vin. Disse er fra nord til syd Bourg Cochem, Bernkastel, Ruwertal, Saar, Obermosel og Moseltor.
2.Floden
Den bugtende Moselflod (eller Moselle) er flankeret af vinstokke hele vejen fra sit udspring i Vogeserne i Frankrig, til den løber ud i Rhinen ved Koblenz i Tyskland. Hver gang floden slår en bugt, sker der en drastisk ændring i potentialet. Generelt vender alle de bedste vinmarker mod syd og skråner stejlt ned mod floden, der så reflekterer lyset. Men ikke alle vinmarker er lige gode. Den nordlige breddegrad, som Mosel løber langs, betyder godt nok længere dage i vækstsæsonen, men kun visse vinmarker er placeret, så de får mest muligt ud af disse solskinstimer.
Områder, der vender mod syd, siges at få op til 10 gange mere sollys på visse tidspunkter af året end dem, der vender mod nord. Derudover får vinmarker, der er beliggende på skråninger endnu mere horisontal bestråling (solenergi) end de flade områder. Det er derfor ikke overraskende, at 40 % af vinmarkerne i Mosel ligger på stejle skråninger (på eller over en hældning på 30 %), og de bedste vinmarker vender typisk mod syd. Hældningsgraderne gør markerne til underlag for nogle af verdens fineste vine, men det gør også arbejdet næsten umuligt.
Den stejleste vinmark i Europa ligger rent faktisk i Mosel. Den hedder Calmont og har en hældning på 68 %.
3.Druerne
Riesling taler tysk. Måske endda moselsk. Tyskland er i hvert fald verdens største producent af Riesling. 23 % af alle Tysklands vinmarker er plantet med Riesling, og hele 60 % af Mosels i alt 8800 hektar vinmarker er faktisk dækket af Riesling.
Af mange anses Riesling fra netop Mosel for at være nogle af verdens bedste hvidvine. Mosel står for Tysklands mest feminine udtryk af den ædle druesort. Vinene er mere elegante, lette og indeholder ofte mere restsukker og mindre alkohol end vinene fra eks. Rheingau, Rheinhessen og Pfalz, der også er domineret af Riesling. Druen optræder i mange udgaver. Lige fra de knastørre over de halvtørre til de helt søde, ædelrådsramte vine og Eiswein. Når det så er sagt er Mosel også hjemsted for flere andre druesorter. Det inkluderer blandt andre Elbling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Kerner, Auxerrois, Pinot Noir og Chardonnay.
4.Geologien
Der findes to primære typer skiferjord i Mosel: Det er blå skifer og rød skifer. Selvom begge jordtyper er relativt fattige, har de områder med rød jord generelt mere ler, hvilket producerer en rigere og mere fyldig stil af Riesling, mens vine fra blå skifer typisk er mere florale.
Skiferjorden giver nogle unikke fordele for vinproduktionen i Mosel. For det første er vinmarkerne drænet, hvilket er en stor styrke under våde vækstsæsoner. For det andet holder skifer på varmen, hvilket kan være enormt gavnligt i kølige årgange.
5.Klassifikationen
Som i alle andre betydningsfulde vinregioner klassificerer man i Mosel vine i kvalitetskategorier. Hos vores naboer i syd hedder disse Qualitetswein Bestimmter Anbaugebieten (Qba) og Qualitetswein mit prädikat (QmP), og så er der selvfølgelig VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter). For de to første kategorier handler det om Oechsle, der angiver sukkerindholdet i druemosten og røber druernes modenhed. Jo højere Oeschle, jo mere modenhed. Men vinen kan altså både være sød og tør.
QbA betegner vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Vinene skal indeholde 51-71 Oeschle, og den skal desuden komme fra en af de 13 kvalitetsvinområder (Anbaugebiete). Vinene må chaptaliseres.
QmP betegner også vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse, men kravene skærpes. Vinene skal indeholde 67-154 Oeschle. Vinene skal komme fra en af de 13 kvalitetsvinområder (Anbaugebiete) og må nu ikke chaptaliseres. Vinene opdeles yderligere efter sukkerindholdet i den ugærede most. Jo mere sukker i druemosten, jo højere er den potentielle alkohol og/eller sødme i den færdige vin. Det bliver fra lavest til højest:
Kabinett: 67-82 Oeschle. Tør eller halvtør. Fremstillet af fuldmodne druer. Fine, normalt lette vine med lavt alkoholindhold.
Spätlese: 76-90 Oeschle. Lavet på senthøstede druer og er ofte sødere end kabinett. Men kan stadig være tørre, hvis alkoholniveauet er højere.
Auslese: 83-110 Oeschle. Fremstillet af meget modne og udvalgte druer, der ofte har ædelråd. Normalt sødere, men kan også etiketteres som trocken, hvis de har højere alkohol.
Beerenauslese: 110-128 Oeschle. Fremstillet af udvalgte og overmodne druer, der typisk er inficeret med ædelråd. Sjældnere, sødere vine.
Eiswein: 110-128 Oeschle. Fremstillet af overmodne druer, der er høstet og presset, mens de er frosne. Giver søde vine.
Trockenbeerenauslese: 150-154 Oeschle. Fremstillet af udvalgte overmodne druer, der typisk inficeret med ædelråd og tørret næsten til rosiner. Giver de sødeste vine.
I 1910 blev VDP oprettet: En sammenslutning af nogle af Tysklands bedste vinproducenter. Disse prøver efter fransk forbillede at flytte vinmarken i centrum til fordel for sukkerindholdet i druerne. For dem spiller geografien og stedet altså de vigtigste roller, og der er fire niveauer.
VDP Grosse Lage betegner i Mosel de allerbedste vinmarker. Disse er mærket VDP Grosses Gewächs eller VDP Grosse Lage. Førstnævnte er tør vin og mærkes VDP Grosses Gewächs og Qualitetswein Trocken. Sidstnævnte er tilsvarende sød og mærkes VDP Grosse Lage samt det traditionelle prædikat: Kabinett, Spätlese, Auslese osv. Svarer på sin vis til Bourgognes Grand Cru.
VDP Erste Lage betegner i Mosel førsteklasses vinmarker med specifikke kendetegn. En tør vin fra VDP Erste Lage er mærket Qualitätswein Trocken. De sødere vine er mærket med det traditionelle prædikat: Kabinett, Spätlese, Auslese osv. Svarer på sin vis til Bourgognes Premier Cru.
VDP Ortswein betegner i Mosel vine fra gode vinmarker. Mærket med et vingårdsnavn og VDP Ortswein. En tør vin fra VDP Ortswein er mærket Qualitätswein Trocken. De sødere vine skal mærkes med det traditionelle prædikat: Kabinett, Spätlese, Auslese osv. Svarer på sin vis til Bourgognes kommunale vine.
VDP Gutswein betegner i Mosel gode vine som knytter vinens kvalitet til dens oprindelse. Vinene stammer fra vinmarker indenfor regionen og de overholder de strenge standarder, som er forskrevet af VDP. Svarer på sin vis til Bourgognes Regionale vine.
Kilder:
https://www.winesofgermany.com/our-regions/highlight-of-wine-culture/159/der-calmont (sidst tilgået 13.11.24)
https://winefolly.com/deep-dive/mosel-valley-wine-guide/ (Sidst tilgået 13.11.24)
https://www.hjhansen-vin.dk/vaerd-at-vide-om-den-tyske-vinlovgivning (Sidst tilgået 13.11.24)
Johnson, Hugh & Robinson, Jancis (2020): World atlas of wine. Lindhardt og Ringhof.
