Thomas Dam Winemakers Dinner den 20. marts 2025
Nu har du en unik mulighed for at opleve nogle af de mest populære vine fra Thomas Dam – endda i selskab med manden selv! Vi er stolte af at byde Thomas Dam velkommen til Viborg, hvor han vil guide os gennem en smagning af syv exceptionelle vine, alt imens han deler sine fascinerende vinhistorier og store passion for vin. Aftenen byder ikke kun på en imponerende vinoplevelse, men også på en udsøgt 3-retters menu fra Latinerly, der fuldender smagsoplevelsen. Glæd dig til en aften fyldt med smag, historie og stemning i verdensklasse.
Dahl’s Vinhandel – Samler hele verden med sjæl. Passion? Vi åbner dørene for en hel ny verden af farver, hvor sanserne er i højsædet.
Hos Dahls Vinhandel drives vi hver dag af en stærk passion for det spændende og oplevelsesrige vinunivers.
I latinerkvarteret i Viborgs gamle bydel nær domkirken ligger Vinspecialisten - Dahl’s Vinhandel, indrettet i byens ældste købmandsgård, hvor man har handlet med vin siden 1807.
Butikken fik sit nuværende navn, da købmand Peter Dahl overtog den i 1984. Den atmosfærefyldte butik og den unikke kælder indeholder et alsidigt og varieret udbud af specielle produkter fra alle verdenshjørner og gør ethvert besøg til en spændende oplevelse. Uanset om du søger en velkendt vintype, en unik vin, en speciel kaffe eller chokolade – er der rig mulighed for at finde det hos os.
Med over 30 års erfaring forstår vi at sætte fokus på den gode, professionelle og kvalitetsbevidste service, hvor faglighed og troværdighed har højeste prioritet. Vi giver dig den optimale vejledning, når vin og mad skal kombineres. Medbring gerne et menuforslag og få hjælp til at vælge vine i det ønskede prisniveau – en uvurderlig hjælp til f.eks. bryllup, konfirmation, reception og andre store arrangementer. Og selvfølgelig har du fuld returret på alle uåbnede, kurante flasker…
VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS?
TIlmeld dig vores nyhedsbrev nedenunder og få gode tilbude og unikke invitationer.