Soalheiro Espumante Bruto
Soalheiro Espumante Bruto
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Flot, citrongul farve og små, finde bobler henleder tanken på den sol og sommer, der findes på vinens portugisiske hjemstavn. Aromaen af frisk frugt gør det kun bedre og viser Alvarinho-druens balance mellem sødme, syre, mineralske noter og den fine kompleksitet.
Om Soalheiro
Quinta de Soalheiro ligger i Melgaco i det nordlige Portugal, helt op til grænsen til Spanien, beskyttet mod vind og vejr af bjergene i området. Her var Soalheiro den første producent til at bruge den særlige, portugisiske hvidvinsdrue, Alvarinho. Den bjergrige region sikrer en optimal kombination af livgivende regn og de rigtige temperaturer, samtidig med, at druerne får rigeligt med sollys. Derfor trives druerne og leverer levende og elegante vine, som er blevet kendetegnende for regionen og for selve vinhuset.Det var her i området, at João António Cerdeira plantede de første Alvarinho-vinstokke i 1974. I dag er Quinta de Soalheiro et familiedrevet vinhus, som producerer fantastiske vine under nuværende manager Maria Palmira Cerdeira og hendes børn, Maria João Cerdeira og António Luís Cerdeira, husets Winemaker. Navnet ’Soalheiro’ betyder meget passende "et solrigt sted" og er en reference til det portugisiske klima, som vinhusets vinstokke har så godt af. Bjergenes beskyttelse og en granitholdig jord sikrer optimale forhold. Druerne høstes i små kasser for ikke at tage skade, og bringes hurtigt til vineriet. Her ligger de køligt i 48 timer, inden de presses. Alvarinho-druen er i virkeligheden en ældre druetype, som har vist sit værd igennem mange år. Her er den grundlaget for mange vine i hele Vinho Verde-regionen. Druen har en meget karakteristisk floral og frugtig profil med noter af lindetræ, fersken, grape og æble og er perfekt i en klassisk, frisk Vinho Verde. Faktisk er druens kvaliteter så eftersøgte, at den også eksporteres til mere sydlige himmelstrøg i Portugal, hvor de indgår i kombination med lokale druer.
Portugal
Land
Vihno Verde
Område
Alvarinho
Drue
Soalheiro
Forhandler
12,5 %
Alkoholprocent
3/4 ltr
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer