
Rongopai Pinot Noir






Rongopai Pinot Noir
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
En skøn, easy going Pinot Noir, der faktisk også er et ualmindeligt lovende mesterværk inden for sin prisklasse. Druerne bag vinen stammer fra udvalgte vinmarker i Marlborough, der høstes ved optimal modenhed, gæres på klassisk manér i åbne gæringskar og tilmed lagrer i 3-6 måneder på nye og gamle egetræsfade.
Fra glasset drages man nærmest ned mod vinens overflade af de ekspressive aromaer af jordbær, kirsebær, krydderier, toast, kanel og frisk muldjord. På tungen er vinen blød, medium fyldig, lys og saftig med en smigrende og sødmefulde afslutning.
Navnet Rongopai betyder “god smag og god følelse” på māori. Det er netop dét, man stræber efter at skabe med hver eneste årgang hos Rongopai: god smag, god følelse og en autentisk afspejling af de levende og farverige landskaber i Marlborough, New Zealand. Ja, Rongopai refererer stolt til New Zealands sprog, historie og natur. Det spirende koru-design på vinens etikette er et symbol på skabelse og vækst – det vokser uophørligt, men bøjer sig altid tilbage mod sin oprindelse. Man ser ærefuldt tilbage på den erfaring, som er opbygget gennem 90 år som en af New Zealands ældste vinmarker. Men man er bestemt heller ikke bange for at se fremad med bæredygtigt producerede, friske og livlige vine.
Legender fortæller, at der ikke findes vin noget andet sted i verden, der smager som vin fra Marlborough – balancen mellem enestående renhed og intensitet i smagen, sat i spil med imponerende aromaer, karakteristiske frugtnoter og en tiltalende, velafbalanceret syre, er helt enestående.
Hemmeligheden bag disse særligt udsøgte vine ligger sandsynligvis i en magisk synergi mellem klima og jordbund. Hos Rongopai har man et ønske om at udtrykke netop dette unikke terroir. Det mangfoldige, skønne landskab, brede alluviale sletter langs kysten og nordvendte skråninger er kendetegnende for Marlborough. Det er det, som Rongopai forsøger at afspejle med vinene.

New Zealand
Land

Marlborough
Område

Pinot Noir
Drue

Rongopai
Forhandler

12,5 %
Alkoholprocent

3/4 ltr
Flaskestørrelse

Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer