
Rivetto - Serralunga d'Alba Barolo 2015





Rivetto - Serralunga d'Alba Barolo 2015
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Rivetto i Serralunga d'Alba er uden tvivl et af de mest berømte familieejede vinhuse i Piemonte. Firmaet blev grundlagt i 1902 i Montaldo Scarampi nær Asti af oldefaren til den aktuelle ejer, Enrico Rivetto, og er siden flyttet til Tenuta Lirano mellem Serralunga d'Alba og Sinio. Enrico selv - som i dag står ved roret hos Rivetto - kom til i 1999, med nye idéer om både dyrkning og vinificering, og ikke mindst med et nyt syn på, hvordan miljø og omgivelser påvirker vinstokkene - og omvendt.Vejen gik bl.a. igennem en omplantning af nogle vinparceller med træer, plantning af over hundred træer med gamle, traditionelle frugtsorter mellem vinmarker, såning af gamle kornsorter og andre afgrøder mellem rækkerne og desuden produktion af egen kompost.Siden 2011 er alle vinmarker dyrket økologisk, og Rivetto opnåede officiel økologisk godkendelse for vinmarkerne i 2016 og for kælderen og vinhuset i 2017. Det er således fra årgang 2017, at vinene fra Rivetto er certificerede økologiske. Siden 2015 er man desuden gået et skridt videre med indførelsen af biodynamiske dyrkningsteknikker. Enrico og hans team er dygtige håndværkere i kælderen, og mestrer kunsten at få vinene til at udtrykke druesortens, distriktets og årgangens særlige karakter på fornemmeste vis, hvilket også bliver bekræftet af, at deres vine løbende opnår mange internationale topplaceringer.
Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag ved efterårstide. De bølgende bakker med vinmarker står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det ligner ren magi. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet. DOCG-distriktet, hvor man producerer Barolo, har taget sit navn efter landsbyen Barolo, ca. 15 km. syd for byen Alba. Her finder man nogle af Piemontes mest berømte vinmarker og vinproducenter omkring byerne La Morra, Barolo, Monforte d'Alba, Castiglione Falletto og Serralunga d'Alba. Det bakkede distrikt med utallige slotsruiner på toppen af bjergene er en fryd for turisterne! En streng lovgivning omkring regulering af udbytte og fadlagring har betydet en stor kvalitetsforbedring. Her finder man vine med granatrød farve og nuancer af blommer, tjære og engelsk lakrids. Et godt indhold af tannin sikrer dem som regel et langt liv.

Italien
Land

Område

Nebbiolo
Drue

Rivetto
Forhandler

14,5
Alkoholprocent

3/4 ltr
Flaskestørrelse

Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer