
Mosgaard Port Young Malt
Mosgaard Port Young Malt
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Port Young Malt er fynsk Single Malt lagret på portvinsfade. En frisk, sødmefuld whisky med noter af vanilje, druer, citrus og kirsebær, som rundes af med noter af karamel, nelliker og en virkelig rar, krydret portvinssødme. Port Young Malt er nemlig lagret på små portvinsfade bygget fra større, ældre fade. Der er brugt en blanding af Ruby- og Tawnyfade. Ruby'en bidrager med en flot, vinøs fornemmelse, mens Tawny'en sikrer et lidt mere krydret touch. Sammen giver de en flot dyb gylden rød farve. Vinder i Whisky kategorien af IWSC Sølv 2018
Port Young Malt er en spændende nyskabelse af en Single Malt fra Fyn
Port Young Malt er lagret på special byggede små portvinsfade der er bygget specielt til os fra større gamle fade. Vi har brugt stave fra en blanding af Ruby og Tawny fade som er noget helt specielt i fadlagringen. Ruby'en giver en vinøs fornemmelse og Tawny bidrager med med det mere krydrede i en flot symfoni og tilsammen giver de en flot dyb gylden rød farve
Nyd den sammen med en god kop kaffe i vores fine whisky glas og fornem smagen af Fyn
Mere om producenten:
Destilleriet Mosgaard ligger smukt og idyllisk i et gammelt, nedlagt landbrug, lige midt i mellem marker og æbleplantager og med en fantastisk udsigt til Langelandssundet. Det er et af de allersmukkeste hjørner på Sydfyn, et område som i årevis har været hjemsted for en lang række fødevareproducenter, som producerer alt, hvad hjertet kan begære i høj kvalitet midt i Danmarks grønne hjerte.
Her grundlagde Jes og Gitte Mosgaard i 2015 destilleriet Mosgaard ved Oure, og i dag laver de muligvis Danmarks bedste gin, helt baseret på økologiske råvarer. Hvad destilleriet mangler i størrelse, gør produkterne op for i smag, og produktionen er baseret på det solide, ærlige håndværk med inspiration hentet i Skotland.
Selve destilleriet er designet af Jes og Gitte selv og håndlavet i Portugal, hvor det gamle håndværk foregår på samme måde, som det har gjort i generationer.
Netop tiden er essentiel på Mosgaard. Produktionen foregår med økologisk dansk bygmalt, som mæskes med god tid, og gæringsprocessen er på Mosgaard dobbelt så lang, som den er hos mange andre destillerier. Det er der en grund til. For netop tiden og roen sikrer, at gæren får arbejdsro og omdanner de naturlige sukkerstoffer fra malten til alkohol uden at efterlade uønskede smagsstoffer. Det kan smages i det færdige produkt.
Dahl’s Vinhandel – Samler hele verden med sjæl. Passion? Vi åbner dørene for en hel ny verden af farver, hvor sanserne er i højsædet.
Hos Dahls Vinhandel drives vi hver dag af en stærk passion for det spændende og oplevelsesrige vinunivers.
I latinerkvarteret i Viborgs gamle bydel nær domkirken ligger Vinspecialisten - Dahl’s Vinhandel, indrettet i byens ældste købmandsgård, hvor man har handlet med vin siden 1807.
Butikken fik sit nuværende navn, da købmand Peter Dahl overtog den i 1984. Den atmosfærefyldte butik og den unikke kælder indeholder et alsidigt og varieret udbud af specielle produkter fra alle verdenshjørner og gør ethvert besøg til en spændende oplevelse. Uanset om du søger en velkendt vintype, en unik vin, en speciel kaffe eller chokolade – er der rig mulighed for at finde det hos os.
Med over 30 års erfaring forstår vi at sætte fokus på den gode, professionelle og kvalitetsbevidste service, hvor faglighed og troværdighed har højeste prioritet. Vi giver dig den optimale vejledning, når vin og mad skal kombineres. Medbring gerne et menuforslag og få hjælp til at vælge vine i det ønskede prisniveau – en uvurderlig hjælp til f.eks. bryllup, konfirmation, reception og andre store arrangementer. Og selvfølgelig har du fuld returret på alle uåbnede, kurante flasker…

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS?
TIlmeld dig vores nyhedsbrev nedenunder og få gode tilbude og unikke invitationer.