
MONTECILLO RIOJA CRIANZA BODEGAS MONTECILLO






MONTECILLO RIOJA CRIANZA BODEGAS MONTECILLO
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Bodegas Montecillos Rioja Crianza er sammensat af 85-90% Tempranillo, 0-10% Garnacha og 5-10% Graciano. Montecillo henter hovedparten af druerne på egne marker, men også hos en fast skare af små drueproducenter i Rioja Alta, som alle dyrker deres vinmarker i tæt samarbejde med ønolog og agronom Carmelo Espinosa Muga, som er ansvarlig for dyrkningen hos Montecillo. Sammen med kældermesteren Mercedes Garciá Rupérez, har de defineret de rette parceller til de rette druesorter, og udviklet nye, miljøvenlige dyrkningsmetoder, som kan forbedre druernes kvalitet og kompleksitet.I kælderen er det Mercedes Garciá Rupérez's opgave at give vinene deres egen stil og identitet, i fuld respekt med områdets traditioner. En balancekunst, som kræver mange forsøg, analyser og stor innovation, som hun og hendes team er kendt og respekteret for i området. Ved ankomst til kælderen prioriterer Mercedes en skarp sortering af druerne, en total eller delvis afstilkning samt en mild knusning. Den lange, kølige gæring foregår med druernes egne gærceller på nye Ganimede gæringstanke, som sikrer en skånsom og effektiv farve-, aroma- og smagsekstraktion. Efter en malolaktisk gæring modnes vinen på fade i 18 måneder og senere på flaske i min. 6 måneder.Rioja Crianza har en flot, blank, rubinrød farve. I duften finder man aromatiske og elegante toner af kirsebær, hindbær og jordbær, men også mere diskrete toner af vanilje, mandler, anis og violer. Smagen er ligeledes ren og elegant, med god friskhed og samtidig struktur, velour og karakter. Eftersmagen er meget indtagende og frugtrig, flot afrundet, men med tannin nok til lagring i nogle år. Perfekt til fjerkræ, svinekød, lam og kalv, gerne inspireret af retter fra landene ved Middelhavet.

Spanien
Land

Rioja
Område

Garnacha and Tempranillo
Drue

Glenmorangie Distillery
Forhandler

13,5
Alkoholprocent

3/4 ltr
Flaskestørrelse

Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer