Kamptal Grüner Veltliner, Domæne Gobelsburg
Kamptal Grüner Veltliner, Domæne Gobelsburg
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Typisk Donau Grüner Veltliner med herlig friskhed og peber-agtigt krydderi. Lavet på 100 % Grüner Veltliner - vinificeret og lagret på stål.
Duft af pære, mandler, hvid peber og hvide blomster - frisk med stor intensitet for prisklassen og kompleksitet nok til at være en fremragende madvin.
Om Kamptal
Kamptal er efter Wachau Østrigs bedste vinregion med en århundredelang tradition for vindyrkning. Hovedsorterne er Grüner Veltliner og Riesling, men der dyrkes også en lang række andre sorter - bl.a. de røde Zweigelt, St. Laurent, Blaufränkisch, Pinot Noir og Merlot.
Kvaliteten er tårnhøj i regionen og øges yderligere gennem det arbejde, der laves i ÖTW - en søsterorganisation til det tyske VdP - der samler de bedste producenter og klassificerer de bedste marker. Foreløbig er en række marker klassificeret som Erste Lage og med tiden vil de bedste af de bedste få klassifikationen Grosse Lage.
Schloss Gobelsburg er et gammelt Cistercienserkloster, hvor der har været dyrket vin siden 1171. Siden 1996 har driften af vinbruget været forpagtet ud til Michael Moosbrugger. De første par år var kendte Willi Bründlmayer med som konsulent, men de seneste mange år har Moosbrugger stået på egne ben. Og med stor succes; i 2006 blev han kåret til årets vinbonde i Østrig og hans vine regnes i dag for nogle af landets bedste. Vinder af Gyllene Glasset 2007 - den største vinpris, der uddeles i Sverige - årets vinproducent 2013 i det polske Wino Magazine, årets vinproducent i Kamptal 2013 og 2016, nomineret til årets europæiske vinproducent i 2015 i Wine Enthusiast og masser af topanmeldelser hos de mest anerkendte internationale anmeldere som Wine Advocate, Vinous og Decanter.
Schloss Gobelsburg er den ældste vinproducent i Donauregionen og klostret har besiddelser i alle de bedste marker i Kamptal. Klostret har altid været garant for høj kvalitet, men med Michael Moosbruggers overtagelse af vindriften har kvaliteten fået et yderligere løft.
Moosbrugger laver vin med de store historiske linier for øje; han er meget bevidst om, at han har en lang arv at løfte, og at der skal laves vin på ejendommen mange hundrede år efter han har sluppet tømmerne. Bl.a. er han ikke certificeret økologisk, da han mener, at kobbersulfat, som er tilladt i økologisk vindyrkning, er mere skadeligt end nogle industrielt fremstillede stoffer mod meldug, som ikke er tilladt.
Moosbrugger er dybt involveret i ÖTW's arbejde, hvor han er formand.
Østrig
Land
Område
Grüner Veltliner
Drue
Schloss Gobelsburg
Forhandler
12,5 %
Alkoholprocent
75 cl
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer