
Granbazan Contrapunto






Granbazan Contrapunto
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
For spørger man en hvilken som helst spansk sommelier efter det bedste udtryk af Albarino indenfor landets grænser, vil vinene fra Bodegas Granbazan med stor sandsynlighed blive nævnt. For Granbazan er altså en af Rias Baixas absolutte kvalitets-pionere og placeres sig blandt eliten af producenter i distriktet i Galicien. Senest er husets vinmager, Diego Rios, blevet kåret af vinanmelder, og Master of Wine, Tim Atkin som Young Winemaker of the Year i 2023.
Historien starter i 1981 da Otero familien etablerer vineriet i den kystnære subzone Val do Salnés. Et meget ambitiøst projekt, hvis overordnede mål var at vise omverdenen områdets og Albariño-druens store potentiale. Man var således én af de første producenter i området, til at investere i moderne udstyr og fremstillingsmetoder, ligesom de ansatte yderst erfarne ønologer til at hjælpe dem på vej.
Det er mig derfor en meget stor fornøjelse at skrive fortællingen om Granbazan ud til jer. Det sker med ugens vin, 2024 Granbazan Contrpunto – husets spritnye vin. Det var nemlig en glædens dag, da Bodegas Granbazan meddelte os, at de havde lavet en helt ny vin. Deres Albariño-vine er nemlig så efterspurgte, at det altid er svært at skaffe rette mængder hjem. Men med ankomsten af Contrapunto, ser det pludselig lyst ud.
Selv kalder Bodegas Granbazan vinen for deres til tiden mest friske Albariño, og så snart man får den op i glasset forstår man hvorfor. Det vælter op med noter af citrus, blomster, stenfrugt og det der helt specifikke salter præg, der sender tankerne mod det nærtliggende Atlanterhav. Vinens sitrende friskhed får den da også til at sprudle af energi. Det er præcis den slags hvidvin, man trænger til, når vintørsten skal slukkes. Og står menuen på fisk eller skaldyr, hæver du menuen ved at servere Albarino: En forfriskende smagsoplevelse som kun Granbazan kan lave den.

Spanien
Land

Galicien
Område

Albarino
Drue

Bodegas Granbazán
Forhandler

12,5 %
Alkoholprocent

3/4 ltr
Flaskestørrelse

Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer