Domaine Du Prieure Bourgogne Aligoté
Domaine Du Prieure Bourgogne Aligoté
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Måske har du hørt om Aligoté. Den anden grønne druesort i Bourgogne. Ja altid og evigt nummer to efter Chardonnay. Men alligevel ret aktuel. For Aligoté vinder netop nu indpas på vinscenen og er faktisk stærkt på vej tilbage til fordums storhed. Så lad os da hoppe med på bølgen.
2022 Domaine du Prieuré Bourgogne Aligoté er en fremragende livlig, tør og sprød økologisk Bourgogne Aligoté, fremstillet udelukkende på druesorten Aligoté, der som sagt stadig ofte, men uden grund, står i skyggen af druesorten Chardonnay.
Aligoté er egentlig søster til Chardonnay og barn af helt samme forældre, nemlig Pinot Noir og Gouais Blanc. Da de to grønne sorter også er lige (og meget gamle) var de tilbage i tidernes morgen i 1700-tallet jævnbyrdigt profileret. Det lavede vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet i stor grad om på. For da man efter Phylloxera skulle genplante markerne i Bourgogne forviste man Aligoté til de dårlige skråninger. Men nu er Aligoté på vej tilbage takket være klimaforandringerne. For i gode år, hvor dens modenhed kan kompensere for druens unikke, høje nærmest citronprægede syre, leverer Aligoté varen på niveau med Chardonnay.
Aligoté fremstår som en lys, citrongul vin, når øjet møder den. På mange måder virker den en smule afdæmpet både i farve, duft og smag. Men det er præcis den fine tilbageholdenhed, der kendetegner druen. Alligevel har den meget at byde på i min optik. For når Aligoté-vinen finder sin vej op ad glasset, bidrager den lavmælte aroma til at gøre druen interessant. Aligoté dufter altid af citron. Ja, måske endda lemoncurd. Den har ofte et dejligt, saltet præg og kan sende tankerne mod våde sten og kalk. Der kan komme praj af vilde æbler, surdej og kernemælk. Den kan ydermere have et helt særlig og spændende metalpræg over sig, som gør den meget karakteristisk. På tungen er Aligoté spændstig. Den kendes på sine høje syre og medium alkohol. Den har en let krop med alligevel med en vis cremethed over sig og den her burgundiske mineralitet. Med andre ord et must-taste.
Druerne til ugens vin kommer fra Domaine Prieurés vinmarker i den sydlige del af Bourgogne, i og omkring Maconnais & Chalonnaise. Efter endt høst og presning gæres og lagres vinen i rustfri ståltanke i 6-12 måneder, afhængig af årgang. Dette skaber en utrolig flot, ren og sprød Bourgogne Aligoté, domineret af friske, syrlige noter, yndefuld finesse og elegant mineralitet. Præcis som kunsten for Bourgogne Aligoté foreskriver!
Domaine du Prieuré er beliggende i hjertet af Côte de Beaune tæt på Savigny-Les-Beaune.
Familiens domaine blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet og dækkede på dette tidspunkt blot omkring fire hektarer. I dag drives vingården af Stephen Maurice, som er 4. generation på Domaine du Prieuré, der i sammenspil med hustruen Lucie, og yderligere én ansat, er ansvarlig for hvert eneste skridt i processen: fra druernes trivsel og liv i vinmarken til vinen kommer på flaske. Vinmarkerne tæller nu 12,5 hektar, og i 2020 omlagde man vingården til økologisk landbrug.
Frankrig
Land
Bourgogne
Område
Aligoté
Drue
Domaine du Prieure
Forhandler
12 %
Alkoholprocent
3/4 ltr
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer