Dahls Damer på Sicilien - Torsdag den 18. juni 2026
Sicillien stormer frem på vinscenen, og dén bølge skal Dahls Damer naturligvis med på. Derfor skal vi denne aften drømme os til Sicilien med en smagning, der hylder både de hvide og røde druer som Grillo, Pinot Grigio, Nerello Mascalese og Nero d’ Avola. Pernille har taktstokken og fortæller om vinene. Hun har været på jagt hos forskellige producenter og nøje udvalgt de vine, der allerbedst kan vise, hvad soløen kan. Samtidig skal vi smage det italienske landkøkken, når Sandie fra Latinerly kreerer mad helt specielt til Dahls Damer denne aften. Vi håber, at du har lyst til at komme med.
Dahl’s Vinhandel – Samler hele verden med sjæl. Passion? Vi åbner dørene for en hel ny verden af farver, hvor sanserne er i højsædet.
Hos Dahls Vinhandel drives vi hver dag af en stærk passion for det spændende og oplevelsesrige vinunivers.
I latinerkvarteret i Viborgs gamle bydel nær domkirken ligger Vinspecialisten - Dahl’s Vinhandel, indrettet i byens ældste købmandsgård, hvor man har handlet med vin siden 1807.
Butikken fik sit nuværende navn, da købmand Peter Dahl overtog den i 1984. Den atmosfærefyldte butik og den unikke kælder indeholder et alsidigt og varieret udbud af specielle produkter fra alle verdenshjørner og gør ethvert besøg til en spændende oplevelse. Uanset om du søger en velkendt vintype, en unik vin, en speciel kaffe eller chokolade – er der rig mulighed for at finde det hos os.
Med over 30 års erfaring forstår vi at sætte fokus på den gode, professionelle og kvalitetsbevidste service, hvor faglighed og troværdighed har højeste prioritet. Vi giver dig den optimale vejledning, når vin og mad skal kombineres. Medbring gerne et menuforslag og få hjælp til at vælge vine i det ønskede prisniveau – en uvurderlig hjælp til f.eks. bryllup, konfirmation, reception og andre store arrangementer. Og selvfølgelig har du fuld returret på alle uåbnede, kurante flasker…

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS?
TIlmeld dig vores nyhedsbrev nedenunder og få gode tilbude og unikke invitationer.
