2022 Cervaro della Sala Bianco I.G.T
2022 Cervaro della Sala Bianco I.G.T
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
"Flot, sommerlig strågul i farven med grønlige strejf. Kompleks aroma med intense noter af citrusfrugt og akacieblomster, der finder flot sammen med fine strejf af vanilje. En fyldig, mineralsk smag byder på lette noter af hasselnøddesmør. En lang og vedvarende eftersmag runder af."
Navnet Cervaro kommer fra den adelige familie, der ejede Castello della Sala i det 14. århundrede, nemlig Monaldeschi della Cervara. Vinen er blanding af Chardonnay og en lille mængde Grechetto. De skaber tilsammen en vin, der kan ældes smukt over tid og flot viser terroirets elegance og kompleksitet. Cervaro della Sala er en af de første italienske hvidvine med malolaktisk gæring og lagring, der sker på barriques. Den første årgang af Cervaro, der blev produceret, var 1985-årgangen.
Castello della Sala
Castello della Sala ligger i Umbrien, ikke langt fra grænsen til Toscana og 18 kilometer fra den historiske by Orvieto. Selve Castello della Sala er en imponerende borg fra Middelalderen med 500 hektarer land beliggende mellem floden Paglia og foden af Monte Nibbio. De 170 af dem er beplantet med vinmarker. Castello della Sala blev bygget I 1350 af Angelo Monaldeschi della Vipera. Hans familie var fulgt i fodsporene af Charlemagnes invaderende tropper. Dengang var området plaget af konflikter mellem forskellige familiemedlemmer, som sloges om kontroller over Orvieto.
Castello della Sala blev i 1500-tallet overdraget til kirken, som ejede herregården indtil 1860. Her konfiskerede den nye, samlede italienske regering al kirkens ejendom og den overgik derfor til forskellige private ejere. I 1940 købte Marchese Niccolò Antinori herregården i visheden om, at det omkringliggende terroir havde et enormt potentiale for produktion af fine hvidvine. De 170 hektarer vinmarker ligger i 220- 470 meters højde og er beplantet med traditionelle druesorter som Grechetto og Procanico, mens også mere internationalt kendte Sauvignon Blanc, Sèmillon, Chardonnay, Viognier, Pinot Blanc og en smule Riesling og Traminer. De hvide druer har det fantastisk i regionen, men faktisk også Pinot Noir, som her lever op til druens fulde potentiale. Vinstokkene vokser i ler- og kalkbaseret jord, som er rig på fossiler og er eksponeret mod solopgangen med meget gavnendende forskelle mellem natte- og dagtemperaturer.
I 1979 blev den kun 25-årige agronom Renzo Cotarella ansat hos Castello della Sala og påbegyndte et ambitiøst projekt med det må at skabe hvidvin, som kunne lagres og forbedres gennem årene. Han begyndte at eksperimentere med Chardonnay og studerende samtidig druen Grechetto med den spændende egenskaber og evne til at give vinene en rig aroma, som er typisk for det lokale terroir. Det blev lidt af en besættelse for den unge agronom at udvikle en vin, som kunne skille sig ud, og det kostede en del års slid og fejl hen ad vejen. Men i 1985 skabte han den første sande Cervaro della Sala.
Dele af Cervaro della Sala og Pinot Nero della Sala lagrer stadig i franske ege-barriques under borgens monumentale vægge, hvor de har gavn af en konstant fugtighed og temperatur.
Italien
Land
Toscana / Bolgheri
Område
Chardonnay
Drue
Marchesi Antinori
Forhandler
12,5
Alkoholprocent
3/4 ltr
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer