
Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Auslese 2018






Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Auslese 2018
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Smagskommentar
Duften er fyldt med tropisk frugter som ananas, fersken og grapefrugt tilsat lidt skiffer og krydderier. Smagen er intens og nærmest olieret med en lang, sødmefyldt eftersmag.
Weingut Max Ferd. Richter, Mosels måske mest velansete vinproducent, har eksisteret siden 1680 og ligger ikke langt fra byen Mülheim.
Firmaet ledes i dag af Dr. Dirk Max Ferd. Richter, som er 9. generation i familievirksomheden. Som for mange andre i området er Riesling "husets specialitet". Ikke mindre end 92% af Max Ferd. Richters 15 ha vinmarker er beplantet med Riesling, og den årlige produktion ligger på ca. 11.500 kasser.
Druerne håndplukkes, hvorefter de gærer og lagres på ældre egefade i husets gamle kældre. For at sikre den optimale druekvalitet høster man hvert år grønt et godt stykke tid før den egentlige høst. Endvidere har man, som en af de få i området, fravalgt at bruge "Süßreserve" (sød druemost) i vinene. Dette betyder, at alle vine, lige fra de billigere og op til topniveau, er af en utrolig høj kvalitet. Holdbarhed er et kodeord, for næsten alle husets vine stortrives ved et meget langt liv.
En stor del af Weingut Max Ferd. Richter's besiddelser er at finde på de bedste marker i Mosel, som Brauneberger Juffer, Mülheimer Sonnenlay, Veldenzer Elisenberg og Mülheimer Helenenkloster (de to sidstnævnte ejes 100% af Max Ferd. Richter). Marken Brauneberger Juffer omgiver Juffer Sonnenuhr, og skal man lave en sammenligning, minder de to vine lidt om Crôzes Hermitage og Hermitage. Vinene fra Juffer er dog oftest lettere og mindre koncentrerede end dem fra Sonnenuhr.
Brauneberger Juffer Sonnenuhr opnåede dog allerede på et tidligt tidspunkt et godt rygte, og i 1875 lå den til en højere pris end f.eks Krug Champagne i den engelske vinhandel SH Day og Co.
Traditionel vinifikation i gamle 1.000 liters tyske fade.

Tyskland
Land

Mosel
Område

Riesling
Drue

Weinhandlung Dr. Richter
Forhandler

7,5
Alkoholprocent

3/4 ltr
Flaskestørrelse

Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer