Grande Courtade Rosé
Grande Courtade Rosé
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
En flot og sommerlig rosévin fra Domaine Grande Courtade i Sydfrankrig. I Pays d ́Oc er Domaine Grande Courtade indhyllet i vinmarker og oliventræer i et terroir, der nærmest sender tankerne til et romersk amfiteater. Midt i disse smukke omgivelser vokser vinplanterne, der leverer de usædvanligt friske og fyldige druer bag ugens vin.
Det er harmonisk blanding af Merlot, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir, som høstes i et gammelt flodleje, hvor jordbunden har et ekstraordinært højt indhold af mineraler. Det giver simpelthen en flot, frisk og fantastisk rosé med et hint af vilde jordbær. For mig en ufattelig god rosé, der viser hvordan områdets sandede jorde og solbeskinnede marker er ideelle for de røde druer.
Det er Familien Fabre, der styrer løjerne på Domaine Grande Courtade. Heldigvis for det. I flere generationer har Fabre-familien dyrket vin med en medfødt sans for innovation og respekt for naturen. Siden 1991 har winemaker, Louis Fabre, været banebrydende for husets omstilling til økologisk vindyrkning, og faktisk var han en af de første Laguedoc-producenter, der for alvor blev grøn. Den dag i dag prioriterer og udvikler Fabre stadigvæk en økobevidst vinfremstilling ved at udforske nye metoder og løsninger på miljøproblemerne. Derfor er mantraet hos Fabre: ”Kvalitet er ikke en tilstand, det er en vej”.
Frankrig
Land
Sydfrankrig
Område
Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir
Drue
Familie Fabre
Forhandler
12,5
Alkoholprocent
3/4 ltr
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer