VINKLUB

Dahls Damer

Mere, bedre vin til flere kvinder

I Dahls Damer drømmer vi om at introducere flere kvinder til vinverden. Derfor startede vi i 2021 en vinklub for kvinder med et ydmygt håb om at skabe et rum, hvor du lærer mere om vin, men vigtigst af alt møder helt nye bekendtskaber.

Hver tredje måned sammenstikker vi en aften med vin, mad, hygge og masser af grin i centrum. Lige her i Viborg mødes vi på nogle af byens bedste restauranter til en gastronomisk oplevelse. Det plejer at være skideskægt.

Det er gratis at være medlem, for du betaler kun for de arrangementer, du melder dig på. Det er først til mølle, når vi normalt samles 40 kvinder i alle aldre med forskellige interesser. Du kan komme alene eller tage din veninde, mor eller søster under armen.

Vil du være med i vores helt egen vinklub for kvinder? Er du velkommen til at kontakte os i butikken. Du kan også fange Nanna, Louise, Mette eller Pernille på 86 62 00 74 eller på dd@dahlsvinhandel.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Dahls Damer

Tidligere smagninger

Gaja i Grotterne

Ej, hvor var det hyggeligt, lærerigt og velsmagende i aftes 🙌

Dahls Damer indtog de smukke, unikke rammer hos Brygger Bauers, der forkælede os med 5 fantastiske serveringer. Johannes Odgaard fra Østjysk Vinforsyning havde taget en håndfuld Gaja-vine med, der manifesterede en ekstra god aften.

Og Dahls Damer skabte som altid en stemning, der var omgivelserne, maden og vinene værdige. Tusinde tak for en fantastisk aften! 🩷