En butik med sjæl -

Find os her

Fast lav fragt på 59 DKK

Gratis fragt ved køb over 1.000,-

Hurtig levering: 1 - 3 hverdage

Toggle Nav

Solensis Gerard Bertrand Økologisk 2017

Varenummer:
1726270917
DKK  125,00

Gerard Bertrand har noget på hjerte. Han vil fortælle om den vin, han laver. Eller måske nærmere hvad der er grobund for vinen. Derfor har han kaldt hans nyeste vin; Solensis. En vin der hylder solsystemet og som i biodynamisk dyrkning er alfa og omega for modningen af sunde druer. Solensis er et klassisk blend fra Gerard Bertrand på Syrah og Grenache. Den er en demonstration af, hvad sydf …

  • Køb 2 for DKK  95,00 pr styk og spar 24%
  • Køb 6 for DKK  79,00 pr styk og spar 37%

Se flere detaljer

På lager - dag til dag levering

Gerard Bertrand har noget på hjerte. Han vil fortælle om den vin, han laver. Eller måske nærmere hvad der er grobund for vinen. Derfor har han kaldt hans nyeste vin; Solensis. En vin der hylder solsystemet og som i biodynamisk dyrkning er alfa og omega for modningen af sunde druer. Solensis er et klassisk blend fra Gerard Bertrand på Syrah og Grenache. Den er en demonstration af, hvad sydfransk vin kan. Mørke kirsebær og brombær med noter af lakrids. Kraftig smag med god afsluttende syre.

Beskrivelse

Sydfrankrig er ofte blevet betegnet som Frankrigs svar på Californien. I den forbindelse er sammenligningen kun baseret på varmen, for varm er her! De senere år faktisk for varmt. Man fattes vand. Det betyder, at vinstokkene tørster og dermed sætter for få druer med lavere udbytter til følge.
Ofte er sydfranske vine meget koncentrerede vine og nærmest helt sorte i farven. Vigtigst af alt, så er vinene herligt komplekse. For hvad Californien har i tæthed, har Sydfrankrig i nuancerigdom og fransk frækhed.
Det er håndværkere, der er på spil her, ikke "Dress suit business men". Der er jord under neglene og et hjerte, der banker hårdere end solen i den tørre jord. Man er, sådan helt generelt, ikke god til markedsføring i området. Så hele regionen lider under, at forbrugeren ikke kender forskellen på en Roussillon, Languedoc eller en Saint Saturnin. Men det er Gérard Bertrand i fuld gang med at lave om på!

Gerard Bertrand har løbende bevæget sig mod biodynamisk vindyrkning. Dette betyder at alt arbejde i mark og kælder er baseret på den østrigske filosof Rudolf Steiners principper, som er biodynamikkens fader. Filosofien fortæller, at menneske, univers og jordbund er tæt forbundet. Vinbonden arbejder således efter en speciel kalender, der angiver månens og stjernernes positioner. Arbejdet i vinmarken indrettes herefter ift., hvornår frugten menes at have opnået optimal vækstforhold. Biodynamikken kan ikke videnskabeligt bevises, men det kan smages! Det kan i hvert fald ikke diskuteres at Bertrand giver vinstokken maksimal opmærksomhed ned til selv den mindste detalje. I dag drives otte af hans ejendomme biodynamisk, resten dyrkes økologisk men med ønsket om at overgå til biodynamisk produktion inden for en kort årrække.

Solensis er den nyeste vin fra Gerard Bertrands unikke udvalg. Vinen er ikke biodynamisk, men økologisk. Den reflekterer fint de biodynamiske principper, som Bertrand laver sine vine efter. Vinen er en hyldest til solsystemet, hvor både solen og månen har enorm indflydelse på jorden, naturen og vigtigst af alt vinmarken. Hvor solen er vigtigt for den phenoliske modning af druerne (modningen af tanniner og farvestoffer), så har månen indflydelse på væskestrømmene i vinstokken samt dens vækst.
Vinen er lavet på Grenache og Syrah. To druer der, ligesom solen og månen, komplimenterer hinanden. De to sorter trives perfekt i den varme Languedoc/Roussillon-sol, der til sidst ender ud i en mørk og saftig, men stadig elegant vin.
Vinifikation
Druerne bliver høstet, når modningsgraden er perfekt. Herefter bliver de efterfølgende sorteret. En del af Syrah-druerne gennemgår en pre-gæring i et par dage på skallerne ved 10 grader før selve macerationen. Herved udtrækkes farve og smag og knap så megen garvesyre. Det giver en til sidst en mere frugtig vin. Macerationen for hele mosten varer i 12 til 18 dage. Grenache og Syrah bliver vinificeret separat, og mosten bliver sammenstukket, efter de er gennemgået malolaktisk gæring (hvor æblesyre omdannes til mælkesyre). Efter druerne er presset, bliver vinen overført til rustfrie ståltanke, inden den aftappes på flaske.

Detaljer
Type Rødvin
Drue Grenache, Syrah
Land Frankrig
Producent Gerard Betrand
Producent Gerard Bertrand
Dyrkningsmetode Økologisk
Proptype Kork
Alkoholprocent 13,00%
Flaskestørrelse 3/4 ltr
Årgang 2017
Emballagetype Papkasse
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Solensis Gerard Bertrand Økologisk 2017

Levering sker udelukkende til adresser i Danmark.

Vi afsender normalt din vare samme eller næstfølgende hverdag, som vi sender en skriftlig ordrebekræftelse. Vi opkræver ikke betaling før varen afsendes fra vort lager. Du kan læse mere om vores fragtomkostninger www.dahlsvinhandel.dk Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil varerne dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering. Ordrer leveres normalt som postpakke via Post Danmark og kan følges i deres Track & Trace system. Forsendelsens nummer får du via din personlige ordrestatus på vores hjemmeside. Pakken leveres til din dør eller nærmeste Post Danmark postkontor, hvis du ikke er hjemme.

Du modtager desuden en e-mail med pakkens forsendelsesnummer, når vi afsender din ordre.

Hvis leverancen bliver forsinket, vil vi snarest muligt oplyse dig herom pr. e-mail.

Ved levering til privatadresse er det nødvendig at lave en bemærkning om, hvor varen kan stilles i tilfælde af, at fragtmanden ikke finder nogen hjemme.