Fly By Pinot Noir
Fly By Pinot Noir
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Velsmagende Pinot Noir koster hurtigt over 200-300 kroner, inden man får set sig om. Derfor er vi glade for at kunne præsentere den lækre og fattede Fly By Pinot Noir fra relativt kølige terroirs i Californiens Sonoma County!
Folkene bag Fly By går højt op i at lave en vin, der holder balancen og ikke synes at rumme mere, end den kan bære. Derfor høster de gerne druerne tidligere end de fleste andre Pinot Noir-producenter i området, når aromaen er ved at være fuldt udviklet men INDEN syreindholdet falder for drastisk.
Dermed slipper de for at syrejustere eller i det hele taget pille for meget ved druematerialet ifm. vinificeringen. Her gærer vinen i temperaturstyrede tanke med ca. 6 måneders efterfølgende lagring i franske egetræsfade. Dermed føjes lidt krop og sødligt krydrede noter til smagen uden at friskheden ryger sig en tur.
I den færdige, rubinrøde vin strømmer en lækker aroma af sorte kirsebær, lidt jordbær, chokolade og skovbund. På tungen er vinen blød og smidig med en underliggende mineralitet, der giver et flot, rankt og elegant præg.
USA
Land
Californien
Område
Pinot Noir
Drue
Fly By Winery
Forhandler
14,8 %
Alkoholprocent
3/4 ltr
Flaskestørrelse
Dahl's vinklub
Få først besked om unikke tilbud og arrangementer