
BenRiach, 12 Years Old Speyside Single Malt – 46% (PX/Oloroso Sherry Cask)
BenRiach, 12 Years Old Speyside Single Malt – 46% (PX/Oloroso Sherry Cask)
Dahls Vinhandel
Sct. Mathiasgade 76
8800 Viborg
Danmark
Dette er absolut en single malt for fans af sherrylagret whisky. Det er en bombe, med flere lag af bl.a. tørrede frugter og sherrysødme.
En stor andel af whiskyen er lagret alle 12 år på sherryfade, mens en andel er afsluttet på en kombination af Oloroso sherry fade og Pedro Ximénez sherryfade. Det kalder BenRiach for "three way sherry cask matured". Resultatet er en whisky med en dyb gylden farve med et bronzeagtigt skær. I næsen fornemmes noter af mørke tørrede frugter, rosiner, figner, pære, abrikos, kirsebær og mandariner.
Smagen er nærmest en frugtcocktail af honning, bagte bananer, ananas, og chokoladefondant med mandariner, stødt muskatnød og vanilje. I den lange og dvælende afslutning fornemmes endvidere nektariner, og de gennemtrængende sherrytoner bliver hængende i lang tid. En stor whiskynydelse.
BenRiach 12 Years Old er bl.a. blevet udmærket med guldmedalje ved "San Francisco World Spirits Competition" i 2018.
Dahl’s Vinhandel – Samler hele verden med sjæl. Passion? Vi åbner dørene for en hel ny verden af farver, hvor sanserne er i højsædet.
Hos Dahls Vinhandel drives vi hver dag af en stærk passion for det spændende og oplevelsesrige vinunivers.
I latinerkvarteret i Viborgs gamle bydel nær domkirken ligger Vinspecialisten - Dahl’s Vinhandel, indrettet i byens ældste købmandsgård, hvor man har handlet med vin siden 1807.
Butikken fik sit nuværende navn, da købmand Peter Dahl overtog den i 1984. Den atmosfærefyldte butik og den unikke kælder indeholder et alsidigt og varieret udbud af specielle produkter fra alle verdenshjørner og gør ethvert besøg til en spændende oplevelse. Uanset om du søger en velkendt vintype, en unik vin, en speciel kaffe eller chokolade – er der rig mulighed for at finde det hos os.
Med over 30 års erfaring forstår vi at sætte fokus på den gode, professionelle og kvalitetsbevidste service, hvor faglighed og troværdighed har højeste prioritet. Vi giver dig den optimale vejledning, når vin og mad skal kombineres. Medbring gerne et menuforslag og få hjælp til at vælge vine i det ønskede prisniveau – en uvurderlig hjælp til f.eks. bryllup, konfirmation, reception og andre store arrangementer. Og selvfølgelig har du fuld returret på alle uåbnede, kurante flasker…

VIL DU MODTAGE NYHEDER FRA OS?
TIlmeld dig vores nyhedsbrev nedenunder og få gode tilbude og unikke invitationer.