En butik med sjæl -

Find os her

Fast lav fragt på 59 DKK

Gratis fragt ved køb over 1.000,-

Hurtig levering: 1 - 3 hverdage

Toggle Nav

Penfolds Magill Estate 2014

Varenummer:
Penfolds Magill Estate 2014
DKK  1.495,00

Smagsnoter:

Dyb mørk farve. Duften har toner af brombær, lakrids, kirsebær, peber, blommer og egetræ. Smagen er full bodied med en høj alkohol og en meget let syre. Der er masser af ligefrem, opulent frugt, som afbalanceres flot af de modne tanniner.

Se flere detaljer

På lager - dag til dag levering

Smagsnoter:

Dyb mørk farve. Duften har toner af brombær, lakrids, kirsebær, peber, blommer og egetræ. Smagen er full bodied med en høj alkohol og en meget let syre. Der er masser af ligefrem, opulent frugt, som afbalanceres flot af de modne tanniner.

Historien om Penfolds er egentlig ikke én, men to historier. Det er, dels historien om vineriet Penfolds, der i dag er et af Australiens største og mest kendte vinerier, dels historien om vinen Grange Hermitage, der skulle komme til at revolutionere såvel australiernes som europæernes syn på australsk vin.

Penfolds blev grundlagt af Christopher Penfolds i 1844, da han - efter at være emigreret til Australien - opslog sin lægepraksis i Adelaide i Sydaustralien.
Christopher Penfolds var en varm fortaler for vinens helbredende virkning og startede derfor - som så mange andre australske læger - en hjemmeproduktion af hedvin, der blev ordineret som medicin i hans praksis. Vinproduktionen voksede sig efterhånden større end hans lægepraksis, og til sidst blev det til et regulært vineri med fokus på produktionen af brandy og hedvine, der trods det varme klima var yderst populære på daværende tidspunkt i Australien.

Penfolds-vineriet forblev succesfyldt i familiens eje, og efterhånden som hjemmemarkedet i 1940'erne og 1950'erne begyndte at efterspørge bordvine frem for hedvine, omlagde man langsomt produktionen til den nye trend. Penfolds chief winemaker, Max Schubert, blev sendt på en studietur til Bordeaux, hvor han via sine besøg på slottene blev inspireret til at tage de franske teknikker med sig hjem for at implementere dem i det daglige arbejde hos Penfolds.
Dette skulle vise sig at lede til skabelsen af Grange - den mest præmierede rødvin i australsk vinhistorie.
Men som ved alle gode eventyr skulle man grueligt meget igennem før den endelige succes: Vinen blev i første omgang latterliggjort af omverden, så ledelsen forbød i 1957 Max at fremstille vinen, der blev anset for useriøs. Der skulle gå hele 10 år efter lanceringen, før Grange officielt var tilbage i Penfolds sortiment og blev anerkendt som det mesterværk, det reelt var.

Penfolds er siden vokset betragteligt, og i dag fremstiller huset ikke mindre end 1,4 mio. kasser vin om året.

Magill Estate er en 5,2 ha vinmark, som er tilplantet med 25-60 år gamle Syrah-stokke, der alle er upodede. Vinmarken er beliggende midt i et beboelseskvarter i en forstad til Adelaide, og det var her såvel i vineriet som i marken, at Max Schubert forsøgte sig med de første årgange af Grange Hermitage.
Netop derfor har man også i dag valgt at udskille druerne og aftappe vinen som - for Australien - noget så sjældent som en Estate vin. Endvidere har man valgt at vinificere vinen på en yderst traditionel måde, hvor man benytter sig af en basket press i stedet for en pneumatisk presse og åbne betontanke i stedet for lukkede ståltanke. Sagt med andre ord er dette en historisk vin fra et historisk vineri.
Vinifikation
Druerne presses med en basket press, hvorefter mosten lægges på åbne betontanke, hvor gæringen finder sted. Vinen lægges på nye franske (72%) og nye amerkanske (23%) egetræsfade, hvor den gennemfører den malolaktiske gæring og lagrer yderligere 12 måneder.

Detaljer
Type Sherry
Drue Syrah
Land Australien
Område South Australia
Producent Penfolds
Producent Penfolds
Dyrkningsmetode Traditionel
Proptype Kork
Alkoholprocent 14,50%
Flaskestørrelse 3/4 ltr
Årgang 2014
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Penfolds Magill Estate 2014

Levering sker udelukkende til adresser i Danmark.

Vi afsender normalt din vare samme eller næstfølgende hverdag, som vi sender en skriftlig ordrebekræftelse. Vi opkræver ikke betaling før varen afsendes fra vort lager. Du kan læse mere om vores fragtomkostninger www.dahlsvinhandel.dk Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil varerne dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering. Ordrer leveres normalt som postpakke via Post Danmark og kan følges i deres Track & Trace system. Forsendelsens nummer får du via din personlige ordrestatus på vores hjemmeside. Pakken leveres til din dør eller nærmeste Post Danmark postkontor, hvis du ikke er hjemme.

Du modtager desuden en e-mail med pakkens forsendelsesnummer, når vi afsender din ordre.

Hvis leverancen bliver forsinket, vil vi snarest muligt oplyse dig herom pr. e-mail.

Ved levering til privatadresse er det nødvendig at lave en bemærkning om, hvor varen kan stilles i tilfælde af, at fragtmanden ikke finder nogen hjemme.