En butik med sjæl -

Find os her

Fast lav fragt på 59 DKK

Gratis fragt ved køb over 1.000,-

Hurtig levering: 1 - 3 hverdage

Toggle Nav

Velkommen til

Du skal være 18 år for at købe varer indeholdende alkohol på Dahlsvinhandel.dk

Er du over 18 år?

Johanneshof Reinisch - Pinot Noir, Økologisk - Thermenregion 2018

Varenummer:
Johanneshof Reinisch - Pinot Noir Økologisk - Thermenregion 2018
DKK  99,00 DKK  135,00

Pinot Noir har en flot, mørk, rubinrød farve. I duften finder man elegante toner af hindbær, røde kirsebær (kirsebærsten), men også vildere nuancer af skovjordbær og tyttebær. Smagen er frugtrig og umiddelbar i starten, men udvikler sig i glasset mod mere sprødhed og dybde, kombineret med milde krydderier og en mere afrundet tannin til sidst. Serveres til svinekød, kalv, fuglevildt, …

Se flere detaljer

På lager - dag til dag levering

Pinot Noir druerne til denne vin kommer primært fra vinmarkerne omkring landsbyen Tattendorf, hvor den meget mineralske jord (småsten, kalk, sand, ler) er perfekt til røde druer, ikke mindst Pinot Noir og St. Laurent. En lille del af druerne hentes fra yngre vinstokke i Gumpoldskirchen nær Anninger-bjerget, hvor man mellem Guntramsdorf og Mödling dyrker forskellige kloner af fransk, tysk og østrigsk Pinot Noir.

Efter afstilkning og en skånsom knusning udsættes druerne for en kort, kølig skindmaceration for at optimere farve-, aroma- og smagsekstrakten. Derefter flyttes vinen til træfade, hvor gæringen foregår, og hvor vinen modner i ca. 9-10 måneder på en kombination af store træfade (1.000-3.000 l.) og brugte barriques (225 l.).

Pinot Noir har en flot, mørk, rubinrød farve. I duften finder man elegante toner af hindbær, røde kirsebær (kirsebærsten), men også vildere nuancer af skovjordbær og tyttebær. Smagen er frugtrig og umiddelbar i starten, men udvikler sig i glasset mod mere sprødhed og dybde, kombineret med milde krydderier og en mere afrundet tannin til sidst. Serveres til svinekød, kalv, fuglevildt, pastaretter, risotto

Producenten: 

Familien Reinisch har produceret vin i fire generationer i Thermenregion, nær landsbyen Tattendorf, ca. 30 km. syd for Wien. Det hele startede meget beskedent i 1923 med en enkelt parcel på 0,5 ha. i vinmarken Ried Mitterfeld, men ejendommen er siden vokset til i alt 40 ha. omkring landsbyerne Tattendorf, Gumpoldskirchen og Guntramsdorf. Disse tre steder giver, med deres store forskelle i den lokale terroir, mulighed for at dyrke mange forskellige druesorter. Hovedvægten (65%) er på røde druer som Pinot Noir, St. Laurent, Zweigelt, Merlot m.fl. Hvidvinene frembringes primært på de lokale druer Rotgipfler og Zierfandler, men også på Chardonnay og Sauvignon Blanc.Den aktuelle vingård 'Johanneshof' blev i 1995 opført af Johann Reinish, en af østrigs mest berømte vinpersonligheder og far til de tre brødre, Hannes, Michael og Christian, som i dag i fællesskab har ansvaret for familiefirmaet. 'Johanneshof' er udstyret med såvel traditionelle som moderne vinificeringsfaciliteter, som sammen med de tilliggende markers særdeles gode beskaffenhed og familiens mangeårige erfaring, giver rigtig gode muligheder for at producere store vine. Rustfrie ståltanke anvendes, men også træfade i et meget alsidigt udvalg (store som små, nye som gamle) til gæring og/eller modning. Egetræet til fadene hentes lokalt, idet vinhuset selv udvælger træ fra Wienerwald syd for Wien og selv tørrer stavene i 3-4 år. Ristningen af fadene afhænger af vinen og årgangen, men ligger som regel i den lette ende.I 2004 påbegyndte Johanneshof Reinisch en overgang til økologisk produktion, og i 2014 blev man officielt certificeret som økologisk vinproducent. Johanneshof Reinisch placeres i dag af mange vineksperter og vinguider blandt eliten af østrigske vinproducenter.

Distriktet: 

Weinbaugebiet Thermenregion (2.181 ha.) ligger syd for Wien og blev oprettet under indførelsen af østrigs nye vinlov i 1985, ved at slå to distrikter sammen: Gumpoldskirchen og Bad Vöslau. Navnet Thermen er hentet fra romernes berømte badeanlæg 'Thermae Pannonicae' (der i dag ligger i Baden), som udnyttede stedets svovlholdige, varme vandkilder. Romerne skulle bruge vin til gæsterne i deres badeanlæg og ikke mindst til soldaterne fra to nærliggende garnisoner. Således blev der for mere end 2000 år siden plantet vinstokke! Senere, i Middelalderen, var det Cistercienser-munke fra Bourgogne, som genskabte vinmarkerne omkring deres kloster i Heiligenkreuz. I den nordlige del af Thermenregion, omkring Gumpoldskirchen, Pfaffstätten, Baden, Guntramsdorf og Traiskirchen, laver man især hvidvine på særprægede, lokale druesorter som Rotgipfler (beslægtet med Grüner Veltliner), Zierfandler, Neuburger, men også Chardonnay. I den sydligste del, omkring Bad Vöslau, Sooß, Tattendorf og Teesdorf, er det til gengæld rødvinene, der dominerer - lavet på Pinot Noir, St. Laurent og Zweigelt, men også på Merlot og Cabernet Sauvignon.

Detaljer
Type Rødvin
Drue Pinot Noir
Land Østrig
Område Thermenregion (Weinbaugebiet)
Producent Johanneshof Reinisch
Producent Johanneshof Reinisch
Dyrkningsmetode Økologisk
Proptype Skruelåg
Alkoholprocent 12,50%
Flaskestørrelse 3/4 ltr
Årgang 2018
Emballagetype Papkasse
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Johanneshof Reinisch - Pinot Noir, Økologisk - Thermenregion 2018

Levering sker udelukkende til adresser i Danmark.

Vi afsender normalt din vare samme eller næstfølgende hverdag, som vi sender en skriftlig ordrebekræftelse. Vi opkræver ikke betaling før varen afsendes fra vort lager. Du kan læse mere om vores fragtomkostninger www.dahlsvinhandel.dk Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil varerne dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering. Ordrer leveres normalt som postpakke via Post Danmark og kan følges i deres Track & Trace system. Forsendelsens nummer får du via din personlige ordrestatus på vores hjemmeside. Pakken leveres til din dør eller nærmeste Post Danmark postkontor, hvis du ikke er hjemme.

Du modtager desuden en e-mail med pakkens forsendelsesnummer, når vi afsender din ordre.

Hvis leverancen bliver markant forsinket, vil vi snarest muligt oplyse dig herom pr. e-mail.

Ved levering til privatadresse er det nødvendig at lave en bemærkning om, hvor varen kan stilles i tilfælde af, at fragtmanden ikke finder nogen hjemme.