En butik med sjæl -

Find os her

Fast lav fragt på 59 DKK

Gratis fragt ved køb over 1.000,-

Hurtig levering: 1 - 3 hverdage

Toggle Nav

Domaine Drouhin - Roserock Zephirine Pinot Noir 2015

Varenummer:
Domaine Drouhin - Roserock Zephirine Pinot Noir 2015
DKK  550,00

Smagskommentar
Formidabel duft med nuancer af røde roser, trane- og boysenbær, blommer, chokolade og ceder-undertoner. Elegant og vidunderlig kompleks med et væld af skønne nuancer der overmander smagsindtrykkene. Tanninerne er som klædt i silke og eftersmagen bliver bare ved og ved. Rendyrket elegance og raffinement på flaske.


14. august 2019
93 POINTS af Rober …

Se flere detaljer

På lager - dag til dag levering

Smagskommentar
Formidabel duft med nuancer af røde roser, trane- og boysenbær, blommer, chokolade og ceder-undertoner. Elegant og vidunderlig kompleks med et væld af skønne nuancer der overmander smagsindtrykkene. Tanninerne er som klædt i silke og eftersmagen bliver bare ved og ved. Rendyrket elegance og raffinement på flaske.


14. august 2019
93 POINTS af Robert Parker i The Wine Advocate


Domaine Drouhin Roserock er det nyeste kapitel i Drouhin historien. Domaine Drouhin Oregon, der har sine rødder i Bourgognes Côte d'Or og Chablis, begyndte sit amerikanske eventyr i Dundee Hills i Williamette Valley i 1987 og strækker sig nu til Eola-Amity Hills. Et område med et unikt terroir. Gammel vulkansk jordbund, sørger for god dræning. Kombineret med køligt klima gør det området til et af de mest spændende i Oregon.

Véronique og hendes bror Philippe Drouhin, som har ansvaret for arbejdet i vinmarken, havde længe været på udkig efter det helt rigtige sted at udvide vinproduktionen. Men det var først, da det blev muligt at købe Roserock – en meget velanset vinmark - at de sprang til. De vidste, der kunne laves fantastisk vin her, og frugten herfra har førhen forsynet nogle af de bedste producenter i området. Véronique og hendes bror går ikke på kompromis med noget, og alting bliver naturligvis gjort med en certificeret bæredygtig produktion.

Roserock er ikke en del af Domaine Drouhin-serien, da man ønsker, det skal være et selvstændig brand. Vinene har dog Drouhins fingeraftryk, hvilket tydeligt kan smages. Vinene er præcise med en fantastisk ren frugt og med begrænset brug af fad. Her er ingen grund til at gemme noget væk med for meget egetræ.

Roserock er en ekstraordinær vinmark, som ligger i den sydlige del af Eola-Amity Hills. Sommerdagene er varme og tørre, men en kølig brise fra Stillehavet sørger for, at druerne modner langsommere og derved opnår en perfekt phenolisk modning. Sammenlignet med Dundee Hills så modner druerne i Eola-Amity Hills én til to uger senere, hvilket Vérnonique ser som en klar fordel ift. høsten. Det giver en vin med et mere elegant og charmerende udtryk samt et lavere alkoholniveau, som ikke overdøver den fine frugt. Præcis som god Pinot Noir skal smage! Pinot Noir Roserock kommer 35 forskellige parceller i vinmarken. Hver parcel bliver vinificeret for sig, så Véronique Drouhin kan skabe sig et billede af, hvordan kvaliteten er hvert sted før der udvælges parceller til blendet.

Navnet på vinen refererer til Zéphirine Drouhin-sorten – en klatrerose, som er kendt for sin skønhed og fantastiske duft. Efter man har smagt vinen, forstår man tydeligt valget af navnet. For vinen er ligeså smuk og oser af røde roser. Zéphirine er lavet på særligt udvalgte fade med de bedste Pinot Noir-druer fra Roserock-marken – en ekstraordinær og meget velanset vinmark med meget gammel vulkansk jordbund. Veroniques mål med vinen er at vise det ypperste marken kan præstere. Vi tør godt ligge hovedet på blokken, når vi siger, at vinen endda er en referenceramme for hvad Pinot Noir fra Oregon kan.

Vinifikation:
Druerne bliver håndplukket fra ejendommens 35 parceller og nøje selekteret og individuelt gæret. Alle druerne bliver afstilket. Efterfølgende bliver vinen lagret i 10 måneder i 20% nye franske egetræsfade. Veronique Drouhin smager sig gennem alle fade for at finde de absolut bedste vine, inden hun foretager sit endelige blend.

Detaljer
Type Rødvin
Drue Pinot Noir
Land USA
Område Oregon
Producent Domaine Drouhin
Producent Domaine Drouhin
Dyrkningsmetode Traditionel
Proptype Kork
Alkoholprocent 14,10%
Flaskestørrelse 3/4 ltr
Årgang 2015
Emballagetype Papkasse
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Domaine Drouhin - Roserock Zephirine Pinot Noir 2015

Levering sker udelukkende til adresser i Danmark.

Vi afsender normalt din vare samme eller næstfølgende hverdag, som vi sender en skriftlig ordrebekræftelse. Vi opkræver ikke betaling før varen afsendes fra vort lager. Du kan læse mere om vores fragtomkostninger www.dahlsvinhandel.dk Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil varerne dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering. Ordrer leveres normalt som postpakke via Post Danmark og kan følges i deres Track & Trace system. Forsendelsens nummer får du via din personlige ordrestatus på vores hjemmeside. Pakken leveres til din dør eller nærmeste Post Danmark postkontor, hvis du ikke er hjemme.

Du modtager desuden en e-mail med pakkens forsendelsesnummer, når vi afsender din ordre.

Hvis leverancen bliver forsinket, vil vi snarest muligt oplyse dig herom pr. e-mail.

Ved levering til privatadresse er det nødvendig at lave en bemærkning om, hvor varen kan stilles i tilfælde af, at fragtmanden ikke finder nogen hjemme.