En butik med sjæl -

Find os her

Fast lav fragt på 59 DKK

Gratis fragt ved køb over 1.000,-

Hurtig levering: 1 - 3 hverdage

Toggle Nav

Cantine Lenotti Ripasso Le Crosare Valpolicella Classico Superiore

Varenummer:
Lenotti Ripasso Le Crosare
DKK  165,00

Le Crosare en meget sammensat vin, hvor man bliver ved med at opdage nye nuancer. Her finder man både toner af kirsebær, brombær, kaffe, chokolade, hasselnød, pomerans og syltede frugter, men også meget delikate og friske toner, som mere går mod det grønne.Prøv den til okse-, lamme- eller kalvesteg, til vildt - især serveret med tyttebær eller ribs eller til modne oste.

  • Køb 6 for DKK  125,00 pr styk og spar 24%
  • Køb 12 for DKK  109,00 pr styk og spar 34%

Se flere detaljer

På lager - dag til dag levering

Mens Amarone og Recioto laves på druer, som har gennemgået en tørring i løbet af vinteren efter høsten, er en 'almindelig' Valpolicella lavet klassisk som de fleste rødvine med en masning af druerne umiddelbart efter høsten samt en gæring sammen med skindet m.m. Presning foregår først efter endt gæring. Men for 'Ripasso-vine' (eller 'ripassato' som de også bliver kaldt), benytter man nærmest begge teknikker. Hos Lenotti laves Ripasso ved, at man ved slutningen af gæringen af tørrede druer til Amarone eller Recioto i januar/februar, og når presningen er overstået, hælder noget af det bedste Valpolicella Classico på den pressede mask og sætter en ny gæring i gang. De anvendte druer fra den første gæring er Corvina (70%), Rondinella (25%) og Molinara. Efter endt gæring bliver vinen modnet et år på store fade.Ripasso-teknikken sammensætter karakterer, som både låner eksotiske nuancer fra Amarone-druer, der er angrebet af 'den ædle råddenskab', og samtidig styrke og ungdom fra Valpolicella-druer, som er vinificeret normalt. Derfor er Le Crosare en meget sammensat vin, hvor man bliver ved med at opdage nye nuancer. Her finder man både toner af kirsebær, brombær, kaffe, chokolade, hasselnød, pomerans og syltede frugter, men også meget delikate og friske toner, som mere går mod det grønne.Prøv den til okse-, lamme- eller kalvesteg, til vildt - især serveret med tyttebær eller ribs eller til modne oste. Server den ved ca. 18-19 grader og husk at åbne flasken ca. 1 time før serveringen.

Distriktet
Valpolicella-distriktet er uden tvivl det mest berømte vinområde i Veneto og er især kendt verden over for sine Amarone-, Recioto-, Ripasso- og almindelige Valpolicella-vine, der alle er lavet på de klassiske røde druesorter fra området: Corvina, Rondinella og Molinara. Det smukke, bakkede distrikt med nogle af Venetos flotteste, historiske "villaer" og ikke mindst smukke bakkede vinmarker, starter umiddelbart nordøst for Verona og breder sig mod vest til Bardolino ved Gardasøen. Både landskabet, højden, jordbunden og de klimatiske forhold veksler fra sted til sted, og det forklarer de mange forskelligartede vine, som man finder i Valpolicella. De fleste producenter har i dag forstået, at et lille udbytte og en selektering af de parceller, man dyrker vin på, er bedre for kvaliteten, som generelt er blevet højere i distriktet.

Distriktet producerer almindelige Valpolicella DOC-rødvine, Valpolicella Classico DOC, Valpolicella Superiore DOC (med min. ét års lagring) samt Valpolicella Ripasso DOC, Amarone della Valpolicella DOCG og Recioto della Valpolicella DOCG. De to sidste er bedst, når de kommer fra Classico-området og når man har prioriteret druen Corvina i blandingen.

Producenten
Cantine Lenotti er synonymt med familien Lenotti og består i frontlinjen af Claudio Lenotti, som er firmaets chef og salgsansvarlige. Faderen, Giancarlo, er (stadig) firmaets ønolog og kældermester og moderen, Marina, tager sig af salget i Italien. Familien har i den grad forstået at forene områdets mest stolte traditioner med moderne tankegang i såvel produktion som marketing, og er således et af de bedste eksempler på, hvorfor vinene fra Veneto er blevet så populære mange steder i verden og ikke mindst i Danmark.

Hos Cantine Lenotti råder man over de mest moderne tekniske faciliteter, hvorpå man producerer stort set alle de kendte vine fra området. Porteføljen af vine rummer samtidig lidt for enhver pengepung – fra dagligdags-prisniveauet og op til prestige-amaronen, "Di Carlo" (opkaldt efter faderen selv), Det er dog vine, der stadig i dag primært henvender sig til den såkaldte "almindelige vinforbruger", som værdsætter et rigtigt godt forhold mellem pris og kvalitet og samtidig sætter stor pris på vine, der er relativt ukomplicerede, men som med deres charme og brede tilgang til gastronomien udgør et fint match hertil.

Detaljer
Type Rødvin
Drue Corvina, Molinara, Rondinella
Land Italien
Område Veneto, Valpolicella
Producent Cantine Lenotti
Producent Cantine Lenotti
Dyrkningsmetode Traditionel
Proptype Kork
Alkoholprocent 14,50%
Flaskestørrelse 3/4 ltr
Årgang 2016
Emballagetype Papkasse
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Cantine Lenotti Ripasso Le Crosare Valpolicella Classico Superiore

Levering sker udelukkende til adresser i Danmark.

Vi afsender normalt din vare samme eller næstfølgende hverdag, som vi sender en skriftlig ordrebekræftelse. Vi opkræver ikke betaling før varen afsendes fra vort lager. Du kan læse mere om vores fragtomkostninger www.dahlsvinhandel.dk Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil varerne dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering. Ordrer leveres normalt som postpakke via Post Danmark og kan følges i deres Track & Trace system. Forsendelsens nummer får du via din personlige ordrestatus på vores hjemmeside. Pakken leveres til din dør eller nærmeste Post Danmark postkontor, hvis du ikke er hjemme.

Du modtager desuden en e-mail med pakkens forsendelsesnummer, når vi afsender din ordre.

Hvis leverancen bliver forsinket, vil vi snarest muligt oplyse dig herom pr. e-mail.

Ved levering til privatadresse er det nødvendig at lave en bemærkning om, hvor varen kan stilles i tilfælde af, at fragtmanden ikke finder nogen hjemme.