En butik med sjæl -

Find os her

Fast lav fragt på 59 DKK

Gratis fragt ved køb over 1.000,-

Hurtig levering: 1 - 3 hverdage

Toggle Nav

Cantine Lenotti Massimo IGT 2013

Varenummer:
Cantine Lenotti Massimo IGT 2013
DKK  179,00

Massimo har Venetos klassiske kirsebærnæse, en flot aroma af vanille fra fadlagringen samt et touch af tørrede frugter. Den har i det hele taget en intensitet i næsen, der minder om en Amarone. Smagen er ligeledes meget intens, og vinen byder både på en Amarones kraft og dybde, samt en Bardolinos friskhed og frugt. I den lange eftersmag er vinen sprød og intens. Vinen er flot i sin ungdo …

  • Køb 3 for DKK  150,00 pr styk og spar 16%

Se flere detaljer

På lager - dag til dag levering

Massimo er hovedsageligt produceret på Corvina (50%) og Sangiovese (20%) samt på nogle af Venetos ældste druer Dindarella, Pelara, Rabo og Oselata. I kælderen er druerne blevet behandlet med stor omhu med en kort tørring i små kasser i 40-50 dage efter Amarone-princippet, en kølig gæring og til sidst en separat modning. Den ene halvdel af vinen blev lagret på gamle, store træfade og den anden halvdel på nye franske barriques i godt et år.Vinen er en værdig repræsentant for sit område og viser lige nøjagtigt det, som Claudio ønskede, nemlig at både vingården Lenotti og distriktet Veneto har et kæmpe potentiale. Den har Venetos klassiske kirsebærnæse, en flot aroma af vanille fra fadlagringen samt et touch af tørrede frugter. Den har i det hele taget en intensitet i næsen, der minder om en Amarone. Smagen er ligeledes meget intens, og vinen byder både på en Amarones kraft og dybde, samt en Bardolinos friskhed og frugt. I den lange eftersmag er vinen sprød og intens. Vinen er flot i sin ungdom men vil uden tvivl vinde ved lagring og vil efter Claudios eget udsagn toppe i en alder af 6-7 år - hvis man da kan vente så længe! Vinen vil være en fortræffelig ledsager til kraftige retter med oksekød, til vildt eller til modne oste.

Distriktet
Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.

Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere "beskedne" DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende - alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med mere "moderne" krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

Producenten
Cantine Lenotti er synonymt med familien Lenotti og består i frontlinjen af Claudio Lenotti, som er firmaets chef og salgsansvarlige. Faderen, Giancarlo, er (stadig) firmaets ønolog og kældermester og moderen, Marina, tager sig af salget i Italien. Familien har i den grad forstået at forene områdets mest stolte traditioner med moderne tankegang i såvel produktion som marketing, og er således et af de bedste eksempler på, hvorfor vinene fra Veneto er blevet så populære mange steder i verden og ikke mindst i Danmark.

Hos Cantine Lenotti råder man over de mest moderne tekniske faciliteter, hvorpå man producerer stort set alle de kendte vine fra området. Porteføljen af vine rummer samtidig lidt for enhver pengepung – fra dagligdags-prisniveauet og op til prestige-amaronen, "Di Carlo" (opkaldt efter faderen selv), Det er dog vine, der stadig i dag primært henvender sig til den såkaldte "almindelige vinforbruger", som værdsætter et rigtigt godt forhold mellem pris og kvalitet og samtidig sætter stor pris på vine, der er relativt ukomplicerede, men som med deres charme og brede tilgang til gastronomien udgør et fint match hertil.

Detaljer
Type Rødvin
Drue Corvina, Sangiovese, Dindarella, Pelara, Rebo (Marzemino/Merlot), Oseleta
Land Italien
Område Veneto
Producent Cantine Lenotti
Producent Cantine Lenotti
Dyrkningsmetode Traditionel
Proptype Kork
Alkoholprocent 14,50%
Flaskestørrelse 3/4 ltr
Årgang 2013
Emballagetype Papkasse
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Cantine Lenotti Massimo IGT 2013

Levering sker udelukkende til adresser i Danmark.

Vi afsender normalt din vare samme eller næstfølgende hverdag, som vi sender en skriftlig ordrebekræftelse. Vi opkræver ikke betaling før varen afsendes fra vort lager. Du kan læse mere om vores fragtomkostninger www.dahlsvinhandel.dk Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil varerne dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering. Ordrer leveres normalt som postpakke via Post Danmark og kan følges i deres Track & Trace system. Forsendelsens nummer får du via din personlige ordrestatus på vores hjemmeside. Pakken leveres til din dør eller nærmeste Post Danmark postkontor, hvis du ikke er hjemme.

Du modtager desuden en e-mail med pakkens forsendelsesnummer, når vi afsender din ordre.

Hvis leverancen bliver forsinket, vil vi snarest muligt oplyse dig herom pr. e-mail.

Ved levering til privatadresse er det nødvendig at lave en bemærkning om, hvor varen kan stilles i tilfælde af, at fragtmanden ikke finder nogen hjemme.