En butik med sjæl -

Find os her

Fast lav fragt på 59 DKK

Gratis fragt ved køb over 1.000,-

Hurtig levering: 1 - 3 hverdage

Toggle Nav

Velkommen til

Du skal være 18 år for at købe varer indeholdende alkohol på Dahlsvinhandel.dk

Er du over 18 år?

Admiral Rodney HMS Monarch Rum

Varenummer:
Admiral Rodney HMS Monarch Rum
DKK  499,00
HMS Monarch er lagret på amerikanske egetræsfade, der tidligere er blevet brugt til både bourbon og portvin og produceres i samarbejde med H. J. Hansen Vin, kun til Danmark. Rommen er dyb mahognifarvet, spækket med noter af rosiner og vanilje og små touch af røde bær. Blød og sødmefuld med behagelig farin, konfekt og kandiseret frugt inden en lang eftersmag stjæler showet med hint af ege …

Se flere detaljer

På lager

George B. Rodney var engelsk admiral under Storbritanniens krige mod Frankrig og i Den Amerikanske Uafhængighedskrig i 1700-tallet. Han købte sig til politisk indflydelse, beholdt de penge, hans skibe vandt i kamp, blev umådeholden rig og spillede det hele væk. Men derudover var han også noget nær genial, når han var i spidsen for sine skibe og fuldstændig afgørende i at sikre britisk overherredømme i Caribien. Det hele kulminerede, at Rodneys skibe splittede den franske flåde ad ved Battle of the Saints i 1782 i farvandet mellem Guadeloupe og Dominica.

I spidsen for Rodneys flåde under det succesrige søslag var linjeskibet HMS Monarch. 19 år senere blev lune, caribiske vand dog skiftet ud med Øresunds kolde dyb ud for København. Her deltog det i Slaget på Reden, og fik det en noget mere hårdhændet behandling af danskerne, end franskmændene var i stand til, da skibet mistede 200 døde og sårede, engelske sømænd – flest af alle engelske skibe.

Siden 1972, hvor St. Lucias to eneste destillerier gik sammen om grundlæggelsen af St. Lucia Distillers, har de løftet sig fra stereotyp masseproduktion til i dag at producere nogle af verdens bedste rom. Destilleriet producerer alt fra superpremium rom til cremelikører på rom og har stor succes med det. Så stor, at destilleriet har vundet et hav af internationale priser og er blevet kåret til verdens bedste romdestilleri.
Historisk set efterlod europæernes efterspørgsel på sukker de lokale på St. Lucia med biproduktet melasse, som de producerede rom af i det 17. og 18. århundrede. I starten blev rommen mest drukket af slaver og sømænd, hvor sømændene havde krav på en daglig ration. Hurtigt blev rommen dog mere lønsom end selve sukkerproduktionen.

Rommen produceres som udgangspunkt ved at varmt vand tilsættes melassen. Mæsken hældes over i ståltanke, hvor gær tilsættes, og sukkeret omdannes til alkohol. Fermenteringen varer på St. Lucia mellem 24 og 30 timer. Herefter destilleres væsken i fire forskellige kedler – tre pottstills og én kolonnekedel. Afhængig af hvilke kedler, der bruges, ændres rommens profil.
St. Lucia lagrer destilleriets rom på egetræsfade af hvid, amerikansk eg. Fadene er på 200 liter. I mindre mængder – til de eksklusive romtyper – bruges også portvins-, vin-, sherry-, madeira- og Sauternesfade.
Når man lagrer spiritus i troperne, speedes modningen op med noget, der ligner 2 ½ gang i forhold til Europa - på grund af den højere temperatur og luftfugtighed. Dette betyder, at rom over 10 år ofte bliver meget træede og tanninholdige. På St. Lucia blender man derfor næsten altid gamle fade med nyere fade, så der kommer en fin balance i blendet – og derfor skriver man heller ikke alder på rommen.

Detaljer
Type Rom
Alkoholprocent 40,00%
Flaskestørrelse 0,7 ltr
Producent Spiridom
Område Toscana - Montalcino
Fadlagring På bourbon- og portvinsfade
Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Admiral Rodney HMS Monarch Rum

Levering sker udelukkende til adresser i Danmark.

Vi afsender normalt din vare samme eller næstfølgende hverdag, som vi sender en skriftlig ordrebekræftelse. Vi opkræver ikke betaling før varen afsendes fra vort lager. Du kan læse mere om vores fragtomkostninger www.dahlsvinhandel.dk Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil varerne dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering. Ordrer leveres normalt som postpakke via Post Danmark og kan følges i deres Track & Trace system. Forsendelsens nummer får du via din personlige ordrestatus på vores hjemmeside. Pakken leveres til din dør eller nærmeste Post Danmark postkontor, hvis du ikke er hjemme.

Du modtager desuden en e-mail med pakkens forsendelsesnummer, når vi afsender din ordre.

Hvis leverancen bliver markant forsinket, vil vi snarest muligt oplyse dig herom pr. e-mail.

Ved levering til privatadresse er det nødvendig at lave en bemærkning om, hvor varen kan stilles i tilfælde af, at fragtmanden ikke finder nogen hjemme.